Nu er der kommet svar på prøverne: Afslører nye oplysninger om Matthew Perrys død

Kamille Isaksen

38 uger siden

|

01/11/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Efter Matthew Perrys pludselige død er der nu kommet svar på nogle af prøverne.

Dagens topnyheder

Det kom som et forfærdeligt chok for hele verden, da det blev oplyst, at Matthew Perry på tragisk vis var afgået ved døden. 

Mysteriet om Matthew Perrys pludselige død er dog stadig uløst, selvom toksikologiske prøver nu har afsløret, at der hverken var fentanyl eller metamfetamin i skuespillerens blod. 

På trods af denne afklaring arbejder retsmedicinerne stadig på at afklare dødsårsagen. 

Det skriver TMZ.

Matthew Perry, der tragisk blev fundet død i sin jacuzzi i en alder af 54 år, havde tidligere åbent delt sin kamp med alkohol og stofmisbrug. Han påstod, at han havde overvundet sit tidligere misbrug, men nu undersøger myndighederne, om andre ulovlige stoffer eller receptpligtig medicin i en farlig dosis kan have spillet en rolle i hans død.

Politiet i Los Angeles rykkede ud til Perrys hjem efter et alarmopkald angående hjertestop. Brandvæsenet bekræftede senere, at han blev fundet druknet i jacuzzien.

Selvom de første meldinger pegede på drukning som dødsårsagen, er det endnu ikke officielt bekræftet. Myndighederne fandt ingen stoffer på stedet, og der er ingen tegn på forbrydelse ifølge politikilder. Den endelige afgørelse om dødsårsagen kan tage flere måneder.

Matthew Perrys pludselige bortgang har chokeret fans verden over, og hans medskuespillere i serien "FRIENDS" har været ude med en fælles erklæring, hvor de udtrykte, hvor knuste de var over den tragiske meddelelse.