Nu stopper det med at være gratis: Populær strand tager entre

Henrik Rothenbücher

263 uger siden

|

13/11/2019
Udland
Her i Rødby skal man ikke betale entre, for at komme på stranden. Foto: Shutterstock
Her i Rødby skal man ikke betale entre, for at komme på stranden. Foto: Shutterstock
Normalt koster det ikke noget at tage på stranden, men fra næste år skal du hoste op med penge, hvis du skal nyde hav og strand. En populær badestrand har nemlig været nødsaget til at tage entre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er de færreste mennesker, der vælger at tage på stranden i løbet af denne årstid, og hvis de endelig gør, så er det næppe for at bade.

Tager man et smut til Sydeuropa er det dog stadig varmt nok visse steder at sole sig på stranden, men fremover bliver det ikke gratis. Hvert fald ikke hvis man har i sinde at besøge den populære strand La Pelosa på den italienske ø Sardinien.

Stranden er nemlig så populær, at den er er alt for overbefolket, og samtidig stjæler alt for mange mennesker sand med fra den smukke strand. Det vil man gøre op med, og derfor har borgmester Antonio Diana trådt i karakter.

Fra sommeren 2020 vil det ikke længere  være muligt at besøge den populære strand gratis. Det vil koste penge, og samtidig vil der også være et maksimum på 1.500 besøgende i løbet af dagen.

Stranden der særligt er kendt for sit kridhvide sand og det azurblå vand, er i farezonen for at få skadet sit økosystem. Det har nye undersøgelser vist ifølge The Guardian, og derfor har borgmesteren altså valgt, at det nu skal koste penge.

Foto: Shutterstock.com

Forbudt at medbringe håndklæde

Indtil videre vides det ikke, hvor meget det kommer til at koste, hvis man ønsker at besøge den populære sardinske strand. En ting er dog sikkert, og det er, at pengene skal bruges på vedligeholdelse samt overvågning af stranden.

“Entréindtægterne skal gå til at betale for vedligeholdelse og overvågning af stranden, tilføjede Antonio Diana på mødet. Det er endnu uvist, hvor meget man skal betale i entré,” fortalte borgmesteren på et møde ifølge The Guardian.

Det har været et velkendt problem, at folk stjæler sand med fra stranden, og det vil man også sætte en stopper for. Derfor vil det ikke være lovligt at tage håndklæder eller strandtasker med på stranden, og hvis man bliver snuppet i at stjæle sand, kan man ende med at få en bøde på op mod 22.000 kroner.

Har du som dansker planer om at besøge den populære strand i Sardinien til næste sommer, så skal du være opmærksom på, at du skal have penge op af lommen.