Nu træder streng burkalov i kraft i Østrig: Tildækkede kvinder får en bøde

Emil Ryttergaard

368 uger siden

|

02/10/2017
Udland
Kvinder med tildækkede ansigter risikerer fremover at få stukket en bøde i hånden. Foto: Shutterstock
Kvinder med tildækkede ansigter risikerer fremover at få stukket en bøde i hånden. Foto: Shutterstock
Det koster fremover 1.100 kroner i bøde at bære burka eller niqab i Østrig. Men den nye lov rammer kun cirka 150 kvinder i landet.

Dagens topnyheder

Bærer man en burka eller niqab i Østrig, så bryder man loven fra i dag.

At bære de religiøse hovedbeklædninger på åben gade udløser fremover en bøde på 150 euro, svarende til cirka 1.100 danske kroner. 

Den nye lov er netop trådt i kraft i alpelandet Østrig - en lov, der har udløst store protester, skriver Quartz Media. 

Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, har offentligt kritiseret loven og mener, at det er ‘enhver kvindes ret at gå i det tøj, som hun selv vælger’.

For at undgå at lovgivningen diskriminerer og altså kun rammer muslimske borgere, så inkluderer forbuddet også andre typer masker, der dækker ansigtet. Herunder er det illustreret, hvad der fremover betragtes som lovligt og ulovligt:

Det anslås, at det er cirka 150 muslimske kvinder, der bliver ramt af et burkaforbud i Østrig, hvilket svarer til 0,002 procent af den østrigske befolkning.

Derfor bliver loven fra flere sider kritiseret for at være populistisk symbolpolitik og diskriminerende. 

Loven er en del af en større lovpakke af stramninger, som rammer udlændinge og indvandrere i Østrig.

Med til lovpakken er der også nye regler om, at flygtninge og indvandrere fremover skal deltage i sprogundervisning og undervisning i østrigske normer og værdier. 

Advarsel: Flere danskere smittes med farlig sygdom i badet