Ny lov vedtaget: Gratis bind og tamponer til alle

Skrevet af Nicolai Busekist

25/11/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hver anden pige har følt sig nødsaget til at blive hjemme fra skole på grund af menstruation. En stor del af dem, fordi de har haft svært ved at skaffe hygiejneprodukter.

Mest læste i dag

Nu bliver Skotland det første land i verden, der tilbyder gratis hygiejneprodukter til alle kvinder. Det beretter den skotske udgave af dagbladet The Herald.

Tirsdag har det skotske parlament enstemmigt vedtaget en lov, der medfører, at både bind og tamponer bliver gratis for alle, der menstruerer. Samtidig forlanger parlamentet, at produkterne er gratis tilgængelige på offentlige steder som skoler og universiteter. 

Monica Lennon, der er medlem af partiet Labour og kvinden bag lovforslaget, har arbejdet på det siden hun blev valgt ind i skotske parlament Holyrood i 2016. 

Hun er af den opfattelse, at loven er en milepæl, når det kommer til normaliseringen af menstruation i Skotland. Samtidig understreger hun, at det sender et signal om, at det skotske parlament tager ligestilling alvorligt. 

"Jeg er meget stolt af, at Skotland viser vejen, når det kommer til period dignity (at kunne have menstruation med værdighed, red.), og vi er kommet langt på kort tid," sagde hun i parlamentet ifølge TV 2

Skotland er inddelt i 32 kommuner, og det er nu op til dem at afgøre, hvordan de lever op til den nye lovs krav om, at 'enhver, der har brug for dem' skal have 'rimelig nem' adgang med 'rimelig værdighed', skriver BBC

'Period poverty', som er det britiske begreb for fattige kvinders kamp for at få råd til bind og tamponer i hverdagen, er et velkendt problem i hele Storbritannien. Derfor er det også noget, der har været hyppigt debatteret de seneste år.

Hver femte kvinde har nemlig oplevet, at hun i løbet af sit liv har haft svært ved at betale for bind og tamponer. Og under coronapandemien, er det kun blevet et større problem, skriver The Guardian