Ny rapport advarer: Putins planer med Arktis er bekymrende

Mathias Nielsen

151 uger siden

|

17/06/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vladimir Putins planer rækker længere end Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nogen hemmelighed, at Vladimir Putin har store planer for fremtidens Rusland. Landet skal tilbage til storhedstiden, hvor man havde et langt større geografisk areal end det er tilfældet i dag.

Vejen dertil er dog ikke nem. Det kan man se med krigen i Ukraine, som ikke er gået som forventet. I de seneste par år har man på det sikkerhedspolitiske område talt meget om Arktis som et fremtidigt konfliktområde.

Det skyldes, at mange nationer som både USA, Kina og Rusland alle har stærke interesser her.

En af årsagerne er hidtil uopdagede naturressourcer. Det er er derfor forventeligt, at man i de kommende år vil se en øget investering på det arktiske område rent militært.

Kommende investeringer vil øge spændingen

USA har planer om at modernisere Thule-basen, mens vi i Danmark med de kommende investeringer i Forsvaret uden tvivl vil skele mod nord. Der har for eksempel været snak om, at ubåde i de grønlandske fjorde ville være en god idé med hensyn til at overvåge eksterne trusler.

Også i Rusland har man planer om at intensivere den militære tilstedeværelse på Arktis. En ny rapport fra tænketanken Civitas konkluderer, at Putin har en farlig plan med Arktis.

Rusland er på vej til at gøre det arktiske område til en »fremtidens slagmark«, som det lyder i rapporten. Med andre ord så gør Putin klar til for alvor at militarisere Arktis.

Planen skal udføres i takt med, at  klimaforandringer får havisen til at trække sig tilbage fra Nordøstpassagen nord om Rusland. På den måde tør de mange områder i den russiske Arktis-region op, og de kan dermed lettere bruges militært, da man så ikke skal bruge isbrydere til at sikre passage.

Robert Clark, som er tidligere soldat og en af rapportens forfattere, advarer på den baggrund Vesten i forbindelse med den nye aggression fra Rusland:

»Arktis vil inden længe blive en geopolitisk slagmark, hvis ikke Vestens snart træffer sine modforholdsregler,« sagde Robert Clark ved præsentationen af rapporten ifølge Berlingske.

Rusland har det seneste årti åbnet 50 nye arktiske militærfaciliteter, ligesom landet i stigende grad flytter nukleare afskrækkelsesvåben til Arktis.

Robert Clark advarer i rapportens konklusion om, at enorme uudforskede russiske naturressourcer i Arktis kan give Rusland mulighed for at transportere forsyninger af olie og gas til Kina.

Mange ressourcer

Det anslås, at en tredjedel - 33% af verdens uopdagede naturgasressourcer ligger i Arktis. Det er altså ikke småting, man kan ende med at finde nordpå.

Får Rusland mulighed for at kunne forsyne Kina så direkte, så vil det ifølge rapporten styrke båndet mellem de to stater markant. Sker det, så er den direkte trussel ikke kun Rusland, men også Kina, lyder det.

Ads by MGDK