Nye studier: Lad være med at drikke kaffe på flyet

Foto: Shutterstock.com

Vandet der bruges til at lave kaffe og te ombord på fly, er det samme, som de ikke anbefaler, at du børster tænder i ude på toilettet.

Du bør nok tænke dig en ekstra gang om, inden du vælger at takke ja til en kop kaffe eller te på din næste flyvetur. Nye studier fra Hunter College NYC Food Policy Center, der har taget et kig på mad- og drikkevarer ombord på fly, viser nemlig, at det er bedst at undgå det vand, som flyselskaberne bruger under flyvninger.

Resultatet af studiet viser, at det vand der bruges til de varme drikke ombord på flyet, er det samme vand, som der løber ud af håndvasken på flyet, hvor man blandt andet bliver opfordret til IKKE at børste sine tænder i det.

”Man ville tro, at de tømmes og bliver renset mindst en gang om dagen, men sådan er det ikke. Vandet får lov til at ligge i lange perioder i tanke, der ikke umiddelbart er så rene,” lyder det fra Dr. Charles Platkin, der er direktør på Hunter College NYC Food Policy Center.

Hans udtalelser bakkes op af flere ansatte hos forskellige flyselskaber, der ikke engang selv har lyst til at drikke de varme drikke, som de serverer.

”Jeg har ikke lyst til at drikke postevandet,” udtaler stewardessen Jenny til TIME Magazine i 2017. Jenny er tidligere ansat hos et stort flyselskab, men hun ønskede at være anonym.

Mens flyselskaberne beretter om, at vandet møder de krav der sættes op, for at det er sikkert at drikke, så viser studierne til gengæld, at beholderne der opbevarer vandet, er fyldt med bakterier.

”Vi gør kun rigtig rent en gang om året. Jeg er på fly, der altid er i gang. Det er næsten som metroen i New York. Du ved at systemet er beskidt, men det tager lang tid at rense det,” lød det fra den anonyme stewardesse.

Trods bakterier er ingen passagerer blevet syge

Selvom både nyde og game studier viser, at vandet der benyttes i forbindelse med kaffe og te ikke altid er 100 % rent, så har der fortsat ikke været nogle rapporter om, at passagerer skulle være blevet syge af at drikke vandet.

Studiet fra Hunter College NYC Food Policy Center inkluderede ikke mikrobiologisk test af vandet. De refererede i stedet til en undersøgelse fra 2002 begået af Wall Street Journal, hvor man fandt bakterier af salmonella og stafylokokker, mens man også fandt små æg fra insekter.

Mange er dog af den overbevisning, at når først vandet er blevet kogt, så må det være sikkert nok at drikke. Sådan hænger det dog ikke helt sammen. Når vandet bliver kogt, kan det bedst defineres som en pasteurisering og ikke en sterilisering.

Pasteurisering dræber kun de organismer, der er skadelig for mennesker, og det er kun hvis pasteuriseringen er effektiv. Det afhænger ene alene af temperaturen og tiden. Så hvis personalet har travlt og temperaturen på vandet ikke bliver højt nok, så kan vandet stadig være kontamineret.

Det undersøgelsen i bund og grund siger er, at drikkevandet ombord på et fly ikke er 100 % rent, og hvis du alligevel har i sinde at drikke det, så sørg for, at vandet er fuldstændig kogt.

Læs også

Lort fundet på alle testede bestillingsskærme fra McDonalds

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip