Omskæring endte tragisk: 2-årig dreng død

Skrevet af Mathias Busekist

09/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De blev begge hastet til hospitalet, men kun det ene liv kunne reddes.

Dagens topnyheder

En 2-årig dreng er død, mens hans bror, der er spæd, er blevet bragt akut til hospitalet, efter at omskæringen af drengene endte med at gå grueligt galt. 

7News og The West Australien skriver, at det er uklart, hvad der skete under det rutinemæssige indgreb, der fik de to drenges tilstand til at forværres så hurtigt, men at de med det samme skulle bringes til Perth Children's Hospital tirsdag aften. 

Da familien ankom til hospitalet i Armadale, blev den to-årige erklæret død.

Western Australia Polices Drabsafdeling blev tilkaldt for at undersøge, hvad der skete, men de endte i stedet med at overgive sagen til en anden efterforskningsenhed. 

En talsmand for Western Australia Police sagde, at dødsfaldet ikke bliver behandlet som mistænkeligt. 

"Vi kan bekræfte, at drengen var under et medicinsk indgreb på et registreret lægecenter før sin død." 

En rapport er ved at blive udarbejdet til retsmedicineren, som vil undersøge, hvad der gik galt. 

Spædbarnet, broren til den afdøde, som lokale medier har citeret som værende enten syv eller otte måneder gammel, måtte akut opereres for at redde hans liv. 

Han blev behandlet på hospitalets intensivafdeling og er angiveligt i stabil tilstand og i bedring.