Opruster atomarsenalet med maksimal hastighed: Ikke bange for at bruge dem

Skrevet af Mathias Nielsen

107 uger siden

|

26/04/2022
Foto: Kcna/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kcna/Reuters/Ritzau Scanpix
Nordkorea opruster igen med atomvåben.

Dagens topnyheder

Det er ikke kun Rusland, som har atomvåben og i værste fald kan finde på at anvende dem. Nordkorea har også særdeles slagkraftige atomvåben, som angiveligt kan blive affyret fra Nordkorea og ramme den amerikanske kyst uden problemer.

Under en nylig militærparade, der indeholdt et langtrækkende missil og andre våben, afholdte Kim Jong-Un en tale til tropperne og fortalte dem og nationen: 

"Vi vil fortsætte med at implementere foranstaltninger, der sigter mod at styrke og udvikle vores lands atomvåben med maksimal hastighed."

Udtalelserne foran den store folkemængde på Pyongyang-pladsen tyder på, at man vil fortsætte provokerende våbentests i et forsøg på at få indrømmelser fra USA og andre rivaler.

Paraden skulle markere 90-året for Nordkoreas hær - rygraden i Kim-familiens autoritære styre - og kommer, mens landet står over for pandemi-relaterede vanskeligheder, og forsøger at få lempet de sanktioner, USA har stået i spidsen for at få indført som følge af ambitionerne om atomvåben.

"Vores atomstyrkers grundlæggende mission er at afskrække krig, men hvis en uønsket situation opstår på vores land, kan vores atomstyrker ikke begrænses til en enkelt mission om at forhindre krig," sagde Kim Jong-Un ifølge Sky News og tilføjede:

"Hvis nogen styrker, uanset hvem de er, forsøger at krænke vores grundlæggende interesser, vil vores atomstyrker ikke have andet valg end at udføre sin uventede mission."

Nordkorea har i de seneste måneder genoplivet nuklear våbenudvikling med det formål at tvinge USA til at acceptere Nordkorea som en atommagt og ligeledes fjerne de lammende økonomiske sanktioner, landet er ramt af.