Otte ambulancer og tre brandbiler tilkaldt: Vandland evakueret

Skrevet af Mathias Busekist

101 uger siden

|

08/06/2022
Foto: Waterworld.co.uk/Twitter.
Foto: Waterworld.co.uk/Twitter.
Vandparken blev evakueret i dag efter en række besøgende begyndte at lide af "øjen- og halsirritation og kvalme".

Dagens topnyheder

Øjenvidner beskriver at have set otte ambulancer og tre brandbiler, der samledes uden for Waterworld i Festival Park, Storbrtiannien. 

De beskriver ligeså at have set en lægehelikopter lande bag det nærliggende Best Western Plus-Hotel.

De fortæller herefter, at flere betjente skulle være ankommet til stedet for at advare offentligheden om at bevæge sig ind i vandlandet, da flere af de besøgende har fået det dårligt. 

"Vi er til stede ved #Waterworld, Festival Way, i #Stoke-on-Trent. Besøgende har rapporteret om irritation i øjne og hals og kvalme.," skriver Stoke-on-Trent Police i et Tweet og tilføjer:

"Bygningen er blevet evakueret. Beredskabsstyrelsen har styr på sagen og opfordrer offentligheden til at undgå området."

West Midlands Ambulance Service bekræftede også nyheden i et Tweet.

"Vi har en række ambulancer og specialiserede ressourcer ved Waterworld, Stoke-on-Trent med @StaffsFire @StaffsPolice."

Det er fortsat uklart, hvad årsagen til symptomerne kan være, og hvor mange mennesker der er ramt, men der vil uden tvivl komme flere oplysninger frem, efterhånden som beredskabstjenesterne tager sig af situationen.

"Vi er i øjeblikket til stede ved Waterworld på Festival Way. Kolleger fra Staffordshire Fire and Rescue Service er også til stede, efter flere besøgende begyndte at fæle sig utilpas. Besøgende har rapporteret om irritation i øjne og hals samt kvalme," udtaler en betjent over for Stoke-on-Trent Live, hvorefter han tilføjer:

"Bygningen er blevet evakueret. Beredskabsstyrelsen opfordrer offentligheden til at undgå området. Tak for Deres tålmodighed og forståelse."

Waterworld i Midlands er efter sigende Storbritanniens største tropiske indendørs vandlandspark med 400.000 besøgende hvert år.