En tasketyv og overfaldsmand er selv blevet overfaldet med kogende vand i fængslet.
Lige nu læser andre
35-årige Dean Kenyon sidder fængslet i England, fordi han i januar stjal en taske fra en ældre dame og i den forbindelse skubbede hen omkuld, så hun har fået varige men.

Efter overfaldet stak han af med tasken og lod den ældre dame ligge i smerter, men Politiet i Consett, Durham fandt ham ved hjælp af billeder fra overvågningskameraer.
Læs også
Siden har han erkendt sine handlinger og sidder lige nu fængslet, mens retssagen, som skal afgøre hans straf, er i gang.
Det skriver Ladbible, som desuden skriver, at det netop var under en høring, at det forleden kom frem, at Kenyon nu selv har været udsat for et voldeligt overfald, der resulterede i, at han skulle opereres og nu er i “konstant smerte.”
Chris Morrison, som er advokat for Kenyon, udtalte under høringen, at hans klient har lidt voldsomme skader, efter en anden indsat kastede kogende vand ud over hans arme og ben.
“Han fik kogende vand hældt ud over hans arme og ben, hvilket resulterede i hudtransplantater til hans arme og ben,” har Morrison således udtalt og uddybet:
“Han har gennemgået fem hudtransplantationer, og hans mobilitet vil blive påvirket af disse. Han er lige nu voldsomt bedøvet og er i konstant og sydende smerte.”
Morrison forklarede desuden, at hans klient fortrød sin beslutning om at røve den ældre dame, og beskrev den 35-årige som “uforstående” over for sine egne handlinger. “Niveauet af anger i denne sag er tydelig,” udtalte han blandt andet og uddybede:
“Da den ædruelige erkendelse af sine handlinger mod den sårbare dame gik op for ham, var han uforstående og angrer til denne dag.”
Røveriet blev ifølge advokaten ført ud i verden, fordi Kenyon manglede “penge til narkotika.”