Par dør med kun 48 timers mellemrum - efterlader seks børn

Skrevet af Kirstine Petersen

02/05/2016

Mest læste i dag

En sand tragedie ramte en familie i Alabama i USA sidst i april måned. Både moderen og faderen i familien døde således med kun 48 timers mellemrum og af vidt forskellige årsager og uheld.

Moderen, Jennifer Norsworthy, døde uventet og pludseligt af en blodprop fredag den 22. april. Faderen, Toby Norsworthy var naturligvis knust over at miste sin kone gennem næsten ti år og moderen til parrets i alt seks børn. 

Mens Toby forsøgte at samle sig om at forberede konens begravelse i den lokale kirke, hvor parret kom ofte, ramte tragedien endnu engang.

Da præsten var på vej på arbejde, fik han en melding om, at der holdt en ambulance i Norsworthy-familiens indkørsel.

- Jeg besluttede med det samme at køre forbi. Og det var så Toby, der var gået bort af en hjertetilfælde, mens han sov. Det var en meget hård dag, udtaler præsten, hvis navn er Ricky Self ,til Fox2now.

Toby og Hennifer havde tre børn sammen på henholdsvis 11, 9 og 6 år. Derudover havde Jennifer tre børn fra et tidligere forhold på henholdsvis 20, 17 og 13 år.

Kirken samler nu så mange penge ind som muligt til børnene, så de har økonomisk hjælp til at tage sig en uddannelse samt komme på hospitalet eller andet uforudset, fremtiden må byde på.

Læs også: Tragedie får mor til at stå frem: Lad være med at brokke jer over jeres graviditet

Læs også: Ekspert advarer efter babys tragiske død: Begå ikke denne fatale fejl på badeværelset