Par dansede i offentligheden: Nu skal de ti år i fængsel

Skrevet af Mathias Busekist

01/02/2023
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Over ti år bag tremmer.

Dagens topnyheder

I Iran er det forbudt at danse offentligt for kvinder. Straffen bliver blot forværret, hvis der bliver danset med en mand. 

Parret, Astiyazh Haghighi med hendes forlovede Amir Mohammad Ahmadi, som begge er i begyndelsen af 20'erne, fik derfor en særdeles hård straf.

Parret havde danset foran et af Teherans mest berømte steder, Azadi Tower, hvilket bidrog til den hårde straf. 

De blev idømt over ti års fængsel, skriver AFP. 

Parret, som i forvejen var kendt for deres Instagram-blogs, havde delt dansen med deres Twitter-følgere. Her kunne man videre se, at Haghighi ikke havde hovedtørklæde på. 

Parret blev dømt til ti år og seks måneders fængsel for dansen. Videre får de forbud mod at bruge internettet og må ikke forlade Iran. 

Dommen faldt for "at opfordre til moralsk fordærv og offentlig prostitution" såvel som "at samles med det formål at forstyrre den nationale sikkerhed". 

Foto: Screenshot fra video

Parrets video er nu en viral sensation, idet den er blevet et frihedssymbol i forbindelse med demonstrationerne om Mahsa Amini, der døde efter at være blev arresteret i september, for ikke at bære slør.

Tårnet, som de dansede foran, blev åbnet under den sidste iranske shah, Mohammad Reza Pahlavi, i begyndelsen af 70erne. Derfor blev deres straf blot hårdere. 

Tårnet fik dog nyt navn, da shahen flygtede ud af landet, efter den islamiske revolution i 1979.