Make-A-Wish er kendt for at have muliggjort, at børn, der har det meget svært, kan få en oplevelse for livet, hvilket de har gjort i flere årtier.
Lige nu læser andre
I flere årtier har Make-A-Wish være med til at børn, der har det allersværest, kan få et lysglim i hverdagen, om end ønsker er en tur til Disneyland eller se FC Barcelona spille på Camp Nou.
Det er dog selvsigende, at sådanne oplevelser koster penge, men man har i Iowa fundet ud af, at det ikke er alle penge, der er gået til at hjælpe de syge børn.
Fondens tidligere administrerende direktør, Jennifer Woodley, har indømmet omfattende svindel i en skriftlig tilståelse.
Det skriver The Guardian.
I sin tilståelse fremgår det blandt andet, at hun har brugt et kreditkort tilhørende fonden til at foretage uautoriserede hævninger og lagt i egen lomme. Hun indrømmer dog også, at hun har udbetalt bonusser til sig selv, som aldrig blev godkendt, ligesom hun har tildelt sig selv lønstigninger.
Hun forsøgte at skjule sit svindel ved at indrapportere falske udgifter.
Jennifer Woodley skulle i alt have svindlet for mere end 250.000 kroner.
Woodley begyndte sit svindelnummer, da hun i 2019 blev udnævnt til præsident og administrerende direktør.
Der blev dog under en evaluering af budgettet sidste sommer fundet nogle uregelmæssigheder, hvorefter hun blev fyret og en politimæssig efterforskning af sagen igangsat.
Anklagemyndigheden oplyser, at den vil gå efter en dom med fem års prøvetid, men også bøder og en tilbagebetaling af beløbet, hun har stjålet fra fondens kasse og lagt i egen lomme.
Jennifer Woodley skal for retten den 20. juli.