Personbil kørte ind i COOP-butik: Tre personer er kørt på hospitalet

Skrevet af Mathias Madsen

05/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
For anden gang på mindre end to uger er en person kørt ind i et supermarked.

Dagens topnyheder

I sidste uge kunne Dagens skrive, at en pensionist kom til at trykke lidt for hårdt på speederen, da han skulle parkere foran et supermarked i Tyskland. 

Det resulterede i, at han først kørte ind i en lastbil, hvorefter han kørte ind gennem ruden til supermarkedet, kvæstede to personer og lavede skader for omkring 500.000 kroner, og nu er den gal igen.

Denne gang er det dog i Sverige. 

Her fik SOS Alarm nemlig ifølge Värnamo Nyheter et alarmopkald omkring klokken 17:40 fredag aften, som lød på, at en bil var kørt ind i en COOP-butik på Malmövängen i den lille by Värnamo, som ligger sydøst for Göteborg. 

Anmeldelsen viste sig desværre at være god nok. 

"Der er tale om en personbil, der først kolliderede med en anden personbil og derefter fortsatte ind i butikken," har ledelsesoperatøren for redningsberedskabet hos SOS Alarm således udtalt til det svenske medie. 

Tre personer er ifølge mediet kørt på hospitalet som følge af ulykken.