Her skal prins Philip bisættes: Meghan kommer ikke

Skrevet af Mathias Busekist

10/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prins Philips bisættelse bliver en privat ceremoni for familien, kommer det fra Buckingham Palace.

Mest læste i dag

Familien vil samles i St. George's Kapel, hvor ceremonien vil blive afholdt i kongefamiliens Windsor-slot.

Prins Philip skal bisættes den 17. april, meddeler Buckingham Palace. 

Det offentlige optog kommer dog ikke til at finde sted, da man ønsker at være i overensstemmelse med regeringens retningslinjer. 

Det skriver B.T. 

"I overensstemmelse med regeringens retningslinjer og offentlige sundhedstiltag vil der ikke være noget offentligt optog," kommer det fra en talsperson for Buckingham Palace. 

Det forlyder, at prins Harry er på vej hjem til Storbritannien fra USA, da han også skal deltage. Det bliver dog uden sin kone, Meghan Markle, ved sin side, da hun ikke kommer til at deltage. 

Hun er i øjeblikket gravid med parrets andet barn, og hun er i den forbindelse blevet frarådet at deltage af sin læge, hvilket også bliver meddelt fra Buckingham Palace. 

I Storbritannien vil man nu kunne opleve en national sørgeperiode, der varer i otte dage - indtil bisættelsen - som er blevet godkendt af Elizabeth. Kongefamilien plejer som regel at have en sørgeperiode på to uger. 

Det oplyses af Buckingham Palace. 

Lørdag vil der være et minuts stilhed over hele landet, inden bisættelsen går i gang klookken 15.00. 

Dronning Elizabeth har været Philips ægtefælle i 72 år. Det betyder også, at han har været Storbritanniens prinsgemal i næsten lige så lang tid. 

Han sov ind fredag i sin seng med Elizabeth ved sin side. Han var en måned forinden blevet opereret i hjertet, og det siges, at hans tilstand var markant forværret om torsdagen. 

Han ønskede dog ikke at tage tilbage til hospitalet, da han havde et ønske om at sove ind i sit hjem.