Politiet kan ikke finde ham: Nu udlover de dusør på 175.000 kroner

Skrevet af Nicolai Busekist

14 uger siden

|

04/02/2024
Foto: Metropolitan Police
Foto: Metropolitan Police
Det har ikke været muligt for politiet at finde ham. Det har nu fået dem til at tage andre midler i brug. Derfor har de valgt at udlove en dusør på hele 175.000 kroner.

Dagens topnyheder

Siden onsdag har der været en intens menneskejagt på Abdul Ezedi. På trods af dette, så er han stadig på fri fod.

Det har nu medført, at man hos Metropolitan Police har besluttet at tage andre midler i brug. Af denne grund har de valgt at udlove en dusør på 20.000 pund, hvilket svarer til omtrent 175.000 kroner.

Dusøren vil blive udbetalt til enhver, der har information, som kan lede til anholdelse af Ezedi. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Metropolitan Police ifølge Ekstra Bladet.

Her fremgår det også, at han er mistænkt i en sag, der fandt sted onsdag i denne uge. Her blev en 31-årig kvinde og hendes små døtre angrebet med et 'ætsende stof'.

"Jeg er enormt taknemmelig for det betydelige antal opkald, vi har modtaget fra offentligheden" siger politichef Jon Savell i pressemeddelelsen.

"Jeg advarer alle, der hjælper Ezedi med at undgå at blive fanget. Hvis du huser eller hjælper ham med sin flugt, vil du blive anholdt."

Desuden har Savell også valgt at dele nye informationer om Ezedis færden efter det forfærdelige angreb. Her lyder det, at han sidst er blevet set klokken 21.33 onsdag. Her blev han set forlade togstationen Tower Hill.

Politiet er også kommet frem, at det formentlig har været flydende natriumhydroxid eller natriumcarbonat, som han har brugt til sit angreb.

Det lyder også, at kvinden fortsat er i kritisk tilstand, men hun er dog stabil. Ydermere bliver der informeret om, at angrebet har ført til 'livsændrende skader' for den 31-årige kvinde.