Politiet lukker kæmpe cannabisfabrik: Beslaglægger flere tusinde planter

Mathias Madsen

177 uger siden

|

11/01/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Britisk politi har opdaget og lukket endnu en såkaldt cannabisfabrik efter flere fund af tusindvis af cannabisplanter de sidste par måneder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

West Midlands Politi i Storbritannien har beslaglagt 3112 cannabisplanter til en værdi af cirka £3 millioner (næsten 27 millioner kroner) efter, at de fik et tip og ransagede en forladt lagerbygning i Birmingham

Ifølge Unilad udtalte West Midlands Police, at betjente fandt de mange cannabisplanter under en ransagning af en adresse på Digbeth. Her fandt de en cannabisfabrik, som fyldte tre etager i en forladt lagerbygning. Fabrikken er en af de største beslaglæggelser, som politiet har lavet i de sidste par måneder.

Politiet mistænker, at fabrikken har forbindelse til en gruppe organiserede kriminelle. Det oplyses desuden, at betjentene på stedet anholdte tre vietnamesiske mænd, som alle var i landet ulovligt. D. 7. januar blev de tre mænd fremstillet for retten i Birmingham. 

Udover den ulovlige besiddelse af en enorm mængde cannabisplanter, opdagede politiet desuden, at der også var gravet en tunnel under jorden til nogle strømledninger, og hele fabrikken kørte derfor på strøm, som blev stjålet fra ledningerne. 

Politiet udtaler, at beslaglæggelsen er forholdsvis stor, men det er desværre en tendens, som de har oplevet meget på det sidste, og det er således langt fra den største beslaglæggelse i den seneste tid. 

"Det var et meget stort 'set-up', ikke det største vi har mødt, men helt klart deroppe ad på skalaen," udtalte lederen af Cannabis Afskaffelses afdelingen, Mike Hall, således i en udtalelse og uddybede: "Vi modtog informationer som sagde, at ejendommen måske blev brugt som en narkofabrik, og vi handlede hurtigt på den information for at få en ransagningskendelse."

West Midlands Politi har lavet adskillige lignende ransagninger de sidste par uger, og ifølge Birmingham Mail lavede de en mindre en kun to dage inden, hvor politiet beslaglagde planter til en værdi af £250.000 (cirka 2,2 millioner kroner) i en ejendom på en villavej.

Til den sag udtalte en talsperson for politiet: "En 22-årig mand blev anholdt på grund af mistanke om dyrkning af cannabisplanter og senere løsladt under opsyn."

Hvis man har oplysninger omkring sagen om de 3112 cannabisplanter, så opfordres man til at kontakte West Midlands Police på deres livechat på deres hjemmeside eller ringe anonymt på +440800555111.

 

Ads by MGDK