Politiker laver kontroversiel konkurrence: Tegn Muhammed og vind penge

Skrevet af Nils Würtzenfeld

30/08/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Islamister i Pakistan raser, efter en tegnekonkurrence opfordrer til at tegne profeten Muhammed.

Mest læste i dag

Den hollandske politiker Geert Wilders er kendt for sine provokerende og kontroversielle udtalelser, og nu har den højreorienterede politiker igen skabt røre.

På Twitter har Wilders nemlig lanceret en tegnekonkurrence, hvor han opfordrer folk til at tegne deres bud på profeten Muhammed. Det skriver britiske The Guardian.

- Send os din Muhammad-tegning til muhammadcartoons@pvv.nl. Førstepræmien får 10.000 dollars (knap 64.000 danske kroner, red.) skriver Geert Wilders i opslaget, hvorpå han selv poserer med et stort billede af en aggressiv profet.

Den opsigtsvækkende konkurrence, der afholdes til november, har ikke overraskende udløs vrede hos tusindvis af muslimer verden over, der føler sig unødigt provokerede af initiativet.

Alene i Pakistans hovedstad, Islamabad planlægger hundredvis af islamister at gå på gaden for at demonstrere, mens de samtidig kræve, at deres nyvalgte regering kapper alle diplomatiske bånd til Holland.

Konkurrencen blev søsat i juni og har angiveligt allerede modtaget 200 Muhammed-tegninger.

Geert Wilders er partiformand for Hollands næststørste parti Frihedspartiet.