Politiker lovede stort fald i elpriserne d. 1. april: Nu undskylder han

Skrevet af Mathias Madsen

01/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En svensk politiker er kommet i modvind, efter han lovede lavere elpriser.

Dagens topnyheder

Politikere, der lover lavere priser til forbrugerne, er normalt populære. 

I hvert fald hvis de holder, hvad de lover!

Og det er netop det problem, som den svenske politiker, Lennart Gustavsson, fra kommunalbestyrelsen i Malå, er stødt på. 

I går, fredag d. 31. marts, lovede han nemlig markant lavere elregninger til indbyggerne i kommunen, men ifølge Aftonbladet blev den besked overraskende nok ikke taget godt imod. 

Ikke, fordi indbyggerne ikke ønsker lavere elregninger, men fordi det var en løgn. 

For tidlig aprilsnar

Gustavsson skrev i en pressemeddelelse d. 31. marts, at han er "glad for, at Malå kan blive den første" kommune til at få halveret elpriserne. 

Problemet er bare, at pressemeddelelsen var en aprilsnar, som blev taget meget dårligt imod. 

Først og fremmest, fordi mange indbyggere i den svenske kommune har svært ved at betale deres elregninger og derfor ikke synes, at det var en sjov aprilsnar, men også fordi aprilsnaren kom én dag for tidligt. 

Det er nemlig som bekendt først d. 1. april, at man må lave en aprilsnar, og pressemeddelelsen blev som nævnt sendt ud allerede d. 31. marts. 

Derfor har den svenske politiker i dag udsendt en officiel undskyldning, som lyder: "Det var selvfølgelig en fejl at sende pressemeddelelsen ud én dag for tidligt. Det var en måde at forsøge at tilføje humor og måske et grin eller to."