Putins nærmeste reagerer på Finlands udmelding: Kan føre til en regulær atomkrig

Skrevet af Mathias Nielsen

12/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En af Putin nærmeste allierede reagerer på Finlands udtalelse.

Dagens topnyheder

Tidligere i dag kunne den finske regering melde ud, at man nu vil søge om optagelse i forsvarsalliancen NATO. Finland har traditionelt set været neutral, men krigen i Ukraine har fået finnerne på andre tanker. Finland grænser nemlig direkte op til Rusland.

Nyheden er blevet påskønnet i flere vestlige lande, mens Rusland ikke overraskende er utilfredse med dagens udmelding. En af den russiske præsident Vladimir Putins nærmeste allierede har reageret på nyheden og har advaret Vesten om, at dets stigende militære støtte til Ukraine risikerer at udløse en direkte konflikt mellem Rusland og den militære alliance.

Dmitry Medvedev, den tidligere præsident, som nu er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd, sagde, at en sådan konflikt med NATO altid indebærer en risiko for at blive til en fuldblæst atomkrig.

"NATO-lande, der pumper våben ind i Ukraine, træner tropper til at bruge vestligt udstyr, sender lejesoldater ind og øvelser fra Alliance-lande nær vores grænser øger sandsynligheden for en direkte og åben konflikt mellem NATO og Rusland," sagde han i et indlæg på Telegram ifølge Sky News og tilføjede:

”Sådan en konflikt har altid risikoen for at blive til en fuldgyldig atomkrig. Dette vil være et katastrofalt scenarie for alle."

Der er som sådan ikke noget nyt i dagens udmelding fra Medvedev, da Rusland mange gange før har sendt trusler til resten af verden.

Dog vil det alt andet lige stille Rusland i en presset situation, hvis både Finland og Sverige bliver medlem af NATO.

Det vil betyde, at Rusland stort set ikke kan flytte sig hverken til den ene eller anden side uden at ramme et NATO-land.