Rasende på Ryanair: Ægtepar blev sendt med det forkerte fly

Skrevet af Henrik R

18/11/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Et ægtepar skulle have været på en betalt ferie i den spanske by Sevilla, men i stedet kom de med det forkerte fly i lufthavnen, og så var destinationen pludselig en anden.

Mest læste i dag

Et par er blevet efterladt rasende og uden penge på lommen efter at Ryanair ved en fejl fløj dem til det forkerte land og angiveligt nægtede at undskylde.

Humaira og Farooq Shaikh skulle flyve til Sevilla i Spanien den 4. oktober på ferie, men endte i stedet på den græske ø Zante - 1.931 kilometer væk. Det skriver mediet Daily Mirror.

De dukkede op i Stansted Lufthavn, tjekkede ind, gennemgik kontrol ved boardinggate og igen, da de var ombord på flyvet. Her blev deres boardingpas tjekket.

Foto: Privat

Parret steg ud af flyet, stadig i den tro, at de var i Spanien. De forlod derefter lufthavnen og satte sig ind i en taxa, før de endelig indså, hvad der var sket.

Humaira forklarede:

"Vores telefoner sagde 'Velkommen til Grækenland', og så sagde vores taxachauffør "det her er ikke Spanien'. fortæller Humaira om episoden, hvor det gik op for dem, at de altså ikke var ankommet til Sevilla som planlagt.

Det chokerede par gik tilbage til lufthavnen for at tale med Ryanair-personalet, men sagde, at de bare grinede af dem og var meget lidt hjælpsomme.

Det var her i Sevilla, at parret skulle have været. Foto: Shutterstock.com

Humaira sagde, at Ryanair-personalet kun ville betale for én nat på et hotel og en returrejse til Storbritannien - på trods af at det næste fly tilbage til London først var fire dage senere.

"Manageren grinede bare," sagde Humaira. "De ville kun betale for én overnatning, så vi skulle betale for yderligere tre selv," fortæller han.

Parret blev overladt til at betale regningen for resten af ​​deres ophold i Grækenland, men stod ligeledes over for en kæmpe opgave på grund af chokket over hele situationen samt deres manglende internetfærdigheder.

Rejsen var en gave til parret fra deres søn, Suleman, som netop var blevet uddannet læge og som arbejdede i England.

Men i stedet endte de her i Zante. Foto: Shutterstock.com

Heldigvis var Suleman i stand til at arrangere og betale for et hotel, indtil parret var i stand til at flyve tilbage til Storbritannien.

Men han siger, at han blot har en pund tilbage, da han ikke kunne få refunderet betaligerne fra hotel og de forudbetalte aktiviteter i Sevilla.

"Jeg er fuldstændig forarget og chokeret over, at dette har fået lov til at ske." fortæller han til mediet.

At parret fik lov til at gå ombord og forlade det forkerte fly er en enorm sikkerhedsrisiko, tilføjede Suleman - men det var også en følelsesmæssig oplevelse for dem - særligt for mor Humaira 

"Ikke alene er dette en fuldstændig mangel på sikkerhed, tryghed og ansvar, men det har udløst en alvorlig belastning og angst hos mine forældre.

"Min mor lider allerede af posttraumatisk stresslidelse og angst, og det var ekstremt foruroligende at høre på hendes opkald til mig grædende i telefonen fra Grækenland, mens jeg var på arbejde." fortæller han.

Ryanair har oplyst Daily Mirror om, at de beklager situationen, men at det ene og alene er de rejsendes ansvar at stige på det korrekte fly. Derudover mener de ikke, at der er tale om en sikkerhedsrisiko, da rejsende allerede har været gennem security.