Rebecca advarer mod solcreme, efter at hendes 14 måneder gamle datter endte på hospitalet

14 måneder gamle Kyla efter brug af solcreme.

32-årige Rebecca Cannon havde glemt sin solcreme, da hun for et par uger siden besøgte sin søster. Derfor lånte hun noget og smurte sin 14 måneder gamle datter ind fra top til tå. Men det gik alligevel galt.

Rebecca Cannon har delt en advarsel på Facebook, efter at hendes lille datter havde en voldsom reaktion på solcreme for nylig, som sendte hende direkte på hospitalet. 

Det begyndte som et hyggeligt besøg hos Rebecca Cannons søster i Newfoundland i Canada på en overskyet dag. Da den 32-årige mor opdagede, at hun havde glemt solcremen til sin lille datter, lånte hun noget af sin søster, men det skulle hun aldrig have gjort. 

Rebecca Cannon smurte solcremen med faktor 50 på 14 måneder gamle Kylas ansigt efter at have sprayet det på sine egne hænder. Men efter kort tid begyndte den lille piges ansigt at blive rødt og hæve op, fortæller Rebecca Cannon til Today.com

Og næste morgen var det endnu værre: Lille Kylas ansigt var ildrødt og fyldt med væskende vabler. 

Noget i solcremen fik den lille piges hud til at reagere voldsomt. 

Canadiske Rebecca Cannon kørte straks sin datter på sygehuset, hvor hun blev diagnosticeret med en andengradsforbrænding. Men Cannon havde svært ved at lure, hvordan hendes datter kunne være blevet forbrændt, når hun havde haft solcreme på og i øvrigt havde haft hat på hele dagen. 

- Hun var den eneste, der havde haft solcreme på, og hun var den eneste, der blev forbrændt, siger til Rebecca Cannon til Today.com. 

Lægerne udskrev noget lindrende creme, men det blev den lille piges hævelser og vabler kun værre af. Derfor tog mor og datter til hudlægen, som kunne konstatere, at der var tale om en kemisk forbrænding. Der var noget i solcremen, som havde fået Kylas hud til at reagere voldsomt.

Læs også

Mor advarer andre forældre efter tur på stranden går helt galt

Rebecca Cannon har efterfølgende været i dialog med producenten af solcremen. Banana Boat har tilbudt en refundering og har lovet at teste solcremen med navnet Banana Boat Kids Sunscreen Spray SPF 50 for at finde ud af, hvad der var skyld i reaktionen. 

Men virksomheden understreger, at deres solcremer altid har en neutral pH-værdi, hvilket betyder, at de er sikre at bruge på menneskehud og ikke kan forårsage kemiske forbrændinger. 

Today.com har talt med en læge, som forklarer, at det kan have været alkohol eller c-vitamin i solcremen, som kan have forårsaget den voldsomme reaktion. 

- Det kan simpelthen bare have været en reaktion på, at huden blev irriteret. Det er ikke nødvendigvis forårsaget af noget unikt i dette produkt, siger læge Adam Friedman til Today.com.

Mor og datter.

Han anbefaler, at børn bruger solcreme med de mineralske filtre titanium dioxide og zink oxid, indtil de er 4-5 år gamle. 

- Der findes specifikke solcremer til forskellige aldre, fordi der findes unikke biologiske forskelle for forskellige aldersgrupper. Små børns hud er langt mere irritabel, forklarer Adam Friedman.

Læs også

Lisa hører en underlig lyd i sin stue - brækker loftet op og gør et uhyggeligt fund

Han roser samtidig, at Rebecca Cannon gned solcremen godt ind i Kylas hud og dækkede hende til med tøj og en hat. Hun gjorde det helt rigtige, selvom det altså gik galt. 

Adam Friedman minder i øvrigt om, at solcreme som tommelfingerregel skal påføres hver anden time. 

Kyla har det bedre to uger senere, men hun er stadig ikke kommet sig helt. 

To uger efter den ubehagelige oplevelse er Kylas ansigt stadig rødt og hævet, men vablerne er ikke nær så slemme som før. Rebecca Cannon håber, at andre forældre kan få noget ud af hendes historie.

- Jeg troede aldrig, at dette ville ske for mig. Jeg vil bare have folk til at være særligt opmærksomme og gøre deres research, inden de kommer ting på deres børn, lyder hendes opfordring.

Læs hele Rebecca Cannons advarsel herunder.

Olivia spottede fyldt sæk i vejkanten: 'Det var meget ubehageligt'