Det er under et halvt år siden, at hun blev mor, men allerede nu er hun blevet mor-shamet af internettet, efter at have delt et billede.
Således bliver hun tilsvinet i kommentarfeltet til billedet, der viser hende samt hendes forlovede, Ramona Agruma, med deres lille datter, Royce.
Det skriver Daily Mail og Mirror.
Ifølge ovennævnte medier er mor-udskamningen startet efter at have delt især ét billede, hvor hun bogstaveligt talt står med datteren i sine hænder.
Og mange kritiserer hende derfor for at holde barnet helt vildt underligt, endda med lettere udstrakte arme.

Foto: Instagram
Og som nævnt er kommentarfeltet blevet bombarderet af folk, der tilsviner stjernen, som især er kendt for rollen som Fat Amy i "Pitch Perfect"-filmene.
"Har barnepigen ikke vist hende, hvordan man holder en baby endnu?," skriver en.
"Jeg har ondt af det barn," skriver en anden.
"Det ser virkelig ud som om, at hun føler sig stødt over at skulle holde sit eget barn," kommer det fra en tredje.
"Du bliver simpelthen nødt til at lære at holde den baby ordentligt," tilføjer en fjerde, som dermed fuldender en lille bid af de hadske kommentarer.
Selv har hun ikke kommenteret de kritiske kommentarer. Derimod har bliver hun taget i forsvar af flere af hendes fans, som langer ud efter kritikerne.
"Lad den arme kvinde være. Babyen bliver holdt godt fast i, og hun viser den bare frem for kameraet," skriver en.
Rebel Wilson har lystigt delt billeder og videoer fra sin familieferie det seneste stykke tid, hvilket altså nu er endt ud i had.
Dog har hun sløret datterens ansigt.
Den 41-årige ”Pitch Perfect”-skuespillerinde Rebel Wilson tabte sig gennem 2020 mere end 35 kilo, hvilket også kan ses ud fra ovennævnte feriebilleder.
Hollywoodstjernen har da også gennem hele sin skuespillerkarriere været kendt for at spille rollen som den morsomme, tykke pige. Noget, hun har tjent millionvis af dollars på.