Rekrutteringsekspert med opsigtsvækkende video: Disse 3 ting skal du lyve om til jobsamtalen

Skrevet af Nicolai Busekist

29/11/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En rekrutteringsekspert har delt en opsigtsvækkende video, hvori hun opfordrer seerne til at lyve om tre specifikke ting til jobsamtalen.

Dagens topnyheder

Med ærlighed kommer man længst. Det er et ordsprog, som de fleste har hørt. Men åbenbart er det ikke tilfældet, hvis man gerne vil have et job.

Det betyder ikke, at du skal lyve om din uddannelse eller dine præstationer på dit CV. Det vil sandsynligvis bare give bagslag på et senere tidspunkt. Til gengæld er der andre ting, der er værd at lyve om, siger rekrutteringsekspert Bonnie Dilber.

Bonnie har delt flere videoer på TikTok, hvor hun giver tips og tricks til at få drømmejobbet. En af hendes mest virale videoer handler om, at der findes tre ting, som alle bør lyve om til jobsamtalen.

1. Negative relationer til kolleger

I videoen fortæller Bonnie, at du bør lyve om dine negative relationer til kolleger eller chefen. Er det derfor, du har sagt op på din nuværende arbejdsplads, skal du derfor ikke være ærlig omkring dette.

"Hvis du forlader dit job, fordi du virkelig ikke kan lide det, fordi du ikke kommer overens med din chef eller dine kolleger, skal du lyve om dette," siger hun ifølge Indy100.

"Lad være med at fortælle dem, at din chef ikke kan lide dig. Fortæl dem ikke, at alle er virkelig svære at arbejde sammen med. Det eneste, de hører, når du siger dette er, at du er svær at arbejde sammen med.

"I stedet skal du sige noget i retning af: 'Det går godt, men jeg vil gerne påtage mig større udfordringer'."

2. Hvorfor du egentlig gerne vil have jobbet

Bonnier siger, at '100 procent af alle folk, der vil have et job, vil have det for pengene skyld'. Selvom det er tilfældet, så er det ikke noget, du skal indrømme over for din potentielt kommende arbejdsgiver.

I stedet skal du forsøge at smigre dig ind ved at sige, at du 'brænder for virksomhedens mission' eller at du harmonerer godt med 'kulturen i virksomheden'.

"Du skal fortælle dem, hvorfor du brænder for virksomhedens mission, hvorfor dette job er dit livsværk, og hvorfor du passer så godt til kulturen i denne virksomhed," siger hun.

3. Dine planer for fremtiden

Du skal heller ikke være ærlig omkring dine planer for fremtiden, da det kan have betydning for, om du får jobbet eller ej.

"Jeg er ligeglad med, om du starter på gymnasiet om seks måneder og bare har brug for dette job for en stund. Jeg er ligeglad med, om dette job betaler halvdelen af, hvad du er vant til, og du derfor hopper over bord, så snart du finder noget bedre. Når de spørger dig om dine planer for de næste fem år, er dine planer at være i dette firma," siger Bonnie.

"Dine planer er at komme ind, ramme plet i denne rolle, og fortsætte med at vokse, efterhånden som mulighederne opstår."

Hun siger også, at personen på den anden side af bordet 'ikke er dum'. Vedkommende ved godt, at hvis alt var godt på din nuværende arbejdsplads, så ville du blive.

"Vi er ikke dumme. Vi ved, at hvis alt var fantastisk i dit nuværende job, ville du ikke forlade det. Vi ved, at du er i det for pengene og fordelene. Vi ved, at du tror på, at hvis der er bedre penge og bedre fordele, så tager du et andet sted hen. Men det er universelle ting," siger hun.

"Så hvis du ikke kan skille ud fra mængden, og hvis du ikke kan finde på noget bedre end de basale ting… Hvis du ikke har den kritiske tænkning til at vide, at de ikke vil være særlig attraktive for en arbejdsgiver, så bliver det svært for en headhunter at tage dig med videre i deres proces."

I kommentarsporet er det dog ikke alle, der har taget lige godt imod de tre tips. Tværtimod er der flere, der mener, at det ikke kan være rigtigt, at det er nødvendigt at iyve.

"Jeg har ikke en passion. Jeg vil ikke have en karriere. Jeg vil have et arbejde, så jeg kan leve. Det er alt. Jeg vil ikke spille alle disse spil," skrev en bruger.

"Hvad siger det om arbejdsgivere, at de vil ansætte de bedste løgnere?" spurgte en anden.

"At lyve er en eksekutiv funktionsevne. At vide, hvornår og hvordan man lyver, er afgørende for at overleve i vores nuværende helvede," lød det fra en tredje.