Royal ekspert om dronning Elizabeth: Det kommer aldrig til at ske

Skrevet af Nicolai Busekist

18/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prins Charles vil fremadrettet agere som en 'kvasi-konge', ifølge en royal ekspert, som også hævder, at dronning Elizabeth 'aldrig abdicerer'.

Mest læste i dag

Eksperten Robert Jobson har hævdet, at hertugen af Cornwall vil varetage 'statsbesøg' på vegne af dronning Elizabeth. Han har også hævdet, at der 'ingen tvivl er om', at dronningen vil fortsætte, til trods for sin mand, prins Philips, død.

Til Omid Scobie på ABC's podcast 'The Heir Pod', sagde Jobson, der har skrevet bogen 'Prince Philip's Century', at der er 'muligheder for forandring'. Det indikerer, at 72-årige prins Charles vil blive 'kvasi-konge'.

Det skriver The Sun.

"Prinsen af Wales vil træde frem på en måde, som han allerede har gjort det i de sidste fem år, men nu er han virkelig familiens patriark, fordi hertugen af Edinburgh er død," sagde han.

Omid Scobie svarede, at Charles - som er tronarvingen - næsten sidder i en 'mellemrolle nu'. Dertil sagde han, at Jobson omtalte ham som en 'kvasi-konge' under gårsdagens begravelsesdækning.

"Jeg siger kvasi-konge, men det ville de selvfølgelig hade, men du bliver nødt til at forsøge at forklare det til et bredere publikum," sagde Jobson.

"Faktum er, at dronningen ikke længere foretager statsbesøg, så når prins Charles rejser til fx Amerika, repræsenterer han dronningen. Det er stort set et statsbesøg, selvom det teknisk set ikke er tilfældet."

Under hertugen af Edinburghs begravelse på Windsor Castle, stoppede dronning Elizabeth op, for at se tilbage på sin mands kiste, inden hun gik ind i St. George's Chapel.

"Det øjeblik var det gribende øjenlik," sagde Jobson, og fortsatte:

"Hun (dronningen, red.) så en smule ustabil ud på fødderne, og dekanen David Conner støttede hende, tror jeg."

"Jeg syntes, at hun så skrøbelig ud på det tidspunkt."

På trods af sine observationer, sagde Jobson, at der 'ingen tvivl er om', at dronningen vil fortsætte sit arbejde.

"Jeg mener, at der er mulighed for et regentskab, men hun vil aldrig nogensinde abdicerer fra tronen," sagde han.

Windsor Castle bliver desuden Hendes Majestæts nye permanente hjem, selvom hun fortsat vil tilbringe julen på Sandringham samt somre i Balmoral, skriver Daily Mail.

Hun kommer til at arbejde på Buckingham Palace, men vil sandsynligvis aldrig blive der natten over igen.

Prins Charles kan komme til at påtage sig nogle af dronningens opgaver, herunder møder med ambassadører o.l. på Buckingham Palace. Prins Charles og prins William siges at have overtaget flere af dronningens roller efter prins Philips død.