Rusland chokerer resten af Europa igen: Politi har samlet hjemløse til krigen i Ukraine

Skrevet af Nicolai Steinicke

14/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Russiske velgørenhedsorganisationer fortæller, at russisk politi har prøvet at rekruttere nogle af landets mest udsatte mænd til krigen i Ukraine.

Dagens topnyheder

Kun få uger efter at Præsident Vladimir Putin annoncerede en ‘delvis mobilisering’ i Rusland, fortæller organisationer, at hjemløse mænd ufrivilligt bliver taget med fra gaden.

‘Food Not Bombs’, er en organisation, som deler mad ud til Moskvas hjemløse. De fortæller at de har set adskillige hjemløse blevet slæbt med af politiet. Det skriver Mediazona.

“En 60-årig mand blev taget med, så blev han løsladt og kom tilbage,” det fortæller en talsmand for organisationen.

“Han fortalte mig, at de blev taget med til mililært område, et sted hvor mange mænd, som var blevet tvunget i krig var blevet ført hen.

“Den 60-årige blev fortalt, at han var for gammel, og aldersgrænsen var 45 år.” Afslutter talsmanden.

“Politiet kom bare uden at spørge. De så en lang kø af hjemløse der ventede på mad - de tog dem bare i nakken og trak dem med, imod deres vilje.” Fortæller chefen for Salvation Hangar, en anden organisation som hjælper hjemløse i Rusland.

Organisationerne fortæller hvordan militærfolk, tog folks pas fra hjemløse og tvang dem med på en bus. Dem som ikke havde et pas, blev taget med på politistationen.

Regeringens rekruttering af de hjemløse, kommer blot få uger efter Putin’s annoncering af en ‘delvis mobilisering’.

Forsvarsministeren Sergei Shoigu fortalte ellers ved annonceringen, at 300.000 russere med ‘relevant militær erfaring’ skulle i krig.

Men ifølge Mediazona, er det altså ikke kun folk med ‘relevant militær erfaring’, der bliver bedt om at skulle i krig. Men simpelthen alt hvad de kan få fat i.