Mathias Madsen
Både Australien og Holland vil have Rusland for en domsstol, fordi landet har skudt et passagerfly ned og dræbt 298 mennesker.
Selvom krigen i Ukraine i manges øjne startede tidligt om morgenen d. 24. februar 2022, da russiske soldater og kampvogne krydsede grænsen til deres naboland, så begyndte den i virkeligheden mange år tidligere.
Allerede i 2013 opstod der nemlig voldsomme demonstrationer i Ukraine, da landets daværende præsident, Viktor Janukovitj, besluttede at indgå en omfattende økonomisk aftale med Rusland, fordi forhandlingerne med EU var brudt sammen.
Beslutningen om at arbejde tættere sammen med Rusland var mange ukrainere nemlig imod, og det førte til voldsomme gadekampe, som ifølge Faktalink kostede mindst 87 demonstranter og politibetjente livet under en voldsom demonstration i Kyiv i februar 2014.
Herefter fik Janukovitj travlt med at flygte til Rusland, og en flok ledere fra oppositionen overtog magten i Ukraine og udpegede en midlertidig regering og en midlertidig præsident.
Denne nye regering og præsident blev dog ikke anerkendt af hverken Rusland eller Ukraines mange prorussiske borgere, og især på Krim-halvøen følte mange borgere sig utrykke omkring den nye og EU-venlige rengering.
I løbet af én weekend i slutningen af februar 2014 tog en flok stærkt bevæbnede soldater derfor sagen i egen hånd og overtog magten på Krim-halvøen, og i slutningen af måneden blev det russiske flag hejst over regeringsbygningen i Krims hovedstad, Simferopol.
D. 16. marts 2014 stemte hele 96,77 procent af Krim-halvøens indbyggere for at blive en del af Rusland ved et valg, som angiveligt havde en deltagelsesprocent på 80.
Et tal som dog kritiseres som utroværdigt, da mange proukrainske indbyggere angiveligt boykottede afstemningen.
Det endte dog med, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, d. 18. marts 2014 underskrev en traktat, som sagde, at Krim-halvøen officielt var en del af Den Russiske Føderation.
Dengang reagerede både EU og USA – ligesom de gør nu – ved at indføre sanktioner mod Rusland.
Annekteringen af Krim-halvøen fik dog også andre konsekvenser, da passagerflyet MH17 fra Malaysia Airlines blev skudt ned i juli 2014.
Det skriver DR.
Her fløj flyet nemlig tæt forbi Ukraines østlige konfliktområde kort efter anekteringen af Krim-halvøen, og det resulterede i, at det blev skudt ned og 298 mennesker ombord omkom.
Dengang fastslog en international undersøgelse, at flyet blev skudt ned med et missil, som blev affyret fra en russisk base nær den ukrainske grænse.
En påstand som Rusland dengang afviste, hvilket de fortsat gør, da de nægter at være skyldige i nedskydningen.
Nu har både Australien og Holland dog ifølge DR meldt ud, at de vil have Rusland for en domsstol, så nedskydningen af flyet kan få konsekvenser for landet.
De to lande har således bedt Den International Civile Luftfartsorganisation (ICAO), som er en organisation under FN, om at starte en retssag mod Rusland.
