06/07/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TikTok sagsøges.

Mest læste i dag

Som bruger på sociale medier er der en lang række betingelser, som man skal godkende. Det gælder blandt andet sådan noget som at dele data og personlige oplysninger med den givne virksomhed. I de seneste par år har et nyt socialt medie vundet stort indpas hos brugere verden over.

Der er tale om det kinesiske medie TikTok, som har over 1 milliard brugere. Det særlige ved netop TikTok er, at det er kinesisk.

Der har længe været beskyldninger om, at mediets moderselskab, Bytedance, deler brugerdate med den kinesiske regering. Det er ikke i overensstemmelse med retningslinjerne, og derfor vil et udvalg i det ene amerikanske kammer af Kongressen, Senatet, nu have undersøgt sagen. Det skriver Berlingske.

Det bliver derfor nu en sag for den amerikanske forbrugerstyrelse. TikTok er ejet af selskabet Bytedance, som  er et kinesisk selskab med hovedsæde i Beijing, Kina. TikTok indsamler ligesom både Facebook, Snapchat og andre medier store mængder data om sine brugere.

Bytedance har hele tiden fastholdt, at man ikke deler amerikanske brugeres data med den kinesiske regering, men i stedet på en server i USA.

»Vi skriver vedrørende offentlige beretninger om, at individer i Den Kinesiske Folkerepublik har fået adgang til data om amerikanske brugere, som står i modsætning til offentlige udsagn,« skriver udvalgets formand Lina Khan.

TikTok har som sagt afvist anklagen flere gange. Senest i en kommentar til det franske nyhedsbureau AFP.

»Vi har talt åbent om vores arbejde med at begrænse adgangen til brugerdata på tværs af regioner, og i vores brev til senatorerne i sidste uge var vi meget klare i spyttet om vores proces med at begrænse adgangen i endnu højere grad gennem vores arbejde med Oracle (softwarevirksomhed, som TikTok lejer amerikanske servere ved). Som vi gentagne gange har sagt før, har TikTok aldrig delt amerikanske brugerdata med den kinesiske regering, ligesom at vi heller ikke ville gøre det, hvis den bad om det.«