Satellitbilleder afslører det: Har høstet for flere milliarder

Skrevet af Mathias Nielsen

04/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge NASA, så viser satellitbilleder, at Rusland har høstet en stor del af Ukraines hvedekorn.

Dagens topnyheder

Krigen i Ukraine har nu varet i mere end 9 måneder. Ukrainsk infrastruktur og byer er blevet bombet i stykker flere steder, hvilket naturligvis er en stor udfordring for det krigsramte land.

Tidligere på året var der et stort problem med hensyn til eksport af hvede og korn, som ikke var muligt som følge af russiske blokader af ukrainske havne i den sydlige del af landet. Det fik i en periode prisen på brød og andre kornbaserede produkter til at stige.

Til sidst kom man dog frem til en løsning, så korn atter kunne tømmes fra siloer og komme ud på transportskibe. Men det er ikke den eneste måde, hvor Rusland har været indblandet i den ukrainske kornproduktion.

Det amerikanske rumagentur NASA kan nemlig afsløre, at man via satellitbilleder kan se, at Rusland høster hvede for flere milliarder kroner i besatte områder af Ukraine.

Cirka 5,8 millioner ton hvede er i år blevet høstet i områder, som »ikke er under ukrainsk kontrol«, oplyser NASA Harvest, som er rumagenturets afdeling for fødevaresikkerhed og landbrug ifølge Berlingske.

NASA vurderer den omtalte hvede til at have en værdi af cirka én milliard dollar, hvilket svarer til omkring 7 milliarder danske kroner. NASA har lavet analysen sammen med en række partnere på baggrund af satellitbilleder og modellering.

Der er indtil videre blevet høstet cirka 26,6 millioner ton hvede på ukrainsk territorie i år. Det er derfor cirka 25 procent, som Rusland antages at have høstet.

Selvom høstresultatet er over NASA’s forventing, så er det et stykke fra sidste års rekordhøst, som var på 33 millioner ton.

Dog er det næsten på linje med gennemsnittet for de sidste 5 år, som er på 27,9 millioner ton.