Mikkel Petersen
Mens præsidenten taler om sikkerhed, tæller andre potentielle gevinster.
Når Donald Trump taler om Grønland, fremhæver han konsekvent hensynet til USA’s nationale sikkerhed.
Ser man nærmere på de økonomiske interesser omkring præsidenten, tegner der sig dog et bredere billede, hvor især den amerikanske tech-elite har fået øjnene op for verdens største ø.
Siden Trump første gang lancerede idéen om et amerikansk ejerskab af Grønland, har flere af verdens rigeste mænd investeret i øens naturressourcer.
Jeff Bezos, Bill Gates og Mark Zuckerberg har gennem mineselskabet Kobold Metals investeret i udvinding af sjældne jordarter, og siden 2022 har OpenAI-direktør Sam Altman gjort det samme.
De eftertragtede mineraler spiller en central rolle i udviklingen af elbiler, kunstig intelligens og moderne forsvarsteknologi.
Sikkerhed og forretning
Ifølge Marc Jacobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er der tydelige økonomiske incitamenter bag den politiske retorik.
“Hvor stor gevinsten er i kroner og ører er svært at sige, men der er ingen tvivl om, at det for nogle af de her typer er vand på deres mølle, hvis der for USA kom tættere adgang til Grønland,” siger han.
Trump-administrationen har åbent peget på Grønlands undergrund som strategisk vigtig. Målet er blandt andet at mindske afhængigheden af Kina, der i dag dominerer markedet for sjældne jordarter.
Den ambition deles af store dele af tech-industrien, som er dybt afhængig af stabile leverancer af råstoffer.
Det skriver TV2.
Donationer og adgang
En analyse fra The Guardian har tidligere vist, at tech-milliardærer, mineinvestorer og andre erhvervsfolk med interesser i Grønland bidrog med mindst 243 millioner dollar til Trumps valgkamp i 2024.
Flere af dem deltog også ved præsidentens indsættelse, hvor de blev placeret blandt de mest prominente gæster.
Ifølge den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative er der tale om et lukket kredsløb, hvor politisk indflydelse og økonomiske interesser gensidigt forstærker hinanden.
Grønland som fremtidens knudepunkt
Ud over mineraler er Grønland også interessant som mulig placering for datacentre.
Den teknologiske udvikling har øget behovet for enorme mængder energi og plads, og her giver Grønlands kolde klima og store arealer en klar fordel.
Køling udgør en væsentlig del af omkostningerne ved datacentre, og netop her kan Grønland tilbyde unikke forhold.
Interessen stopper heller ikke dér. Visioner om højteknologiske fristeder med minimale reguleringer har også nævnt Grønland som en mulig destination.
Samlet set er øen blevet et samlingspunkt for storpolitik, teknologiske ambitioner og strategiske investeringer, hvor grænserne mellem nationale hensyn og private interesser bliver stadig sværere at adskille.
