Forside Udland Slår alarm i Østersøen: Putin-trussel skal tages alvorligt

Slår alarm i Østersøen: Putin-trussel skal tages alvorligt

Putin
Photoibo / Shutterstock.com

Øverstkommanderende er bekymret for præsidentens næste træk.

Sveriges militære ledelse advarer nu om, at truslen fra Rusland kan tage andre former end de klassiske scenarier med store invasioner.

Fokus flyttes i stigende grad mod mindre, strategiske handlinger, der kan udfordre Nato.

Gotland har længe været betragtet som et centralt punkt i Østersøen, men ifølge Sveriges øverstkommanderende, Michael Claesson, behøver Rusland ikke nødvendigvis rette blikket mod netop den ø for at opnå effekt.

”Vi har i omegnen af 400.000 øer i Østersøen, så det handler blot om at vælge. Jeg tror, man kan opnå målet om at forsøge at udfordre alliancen (Nato, red.) ved at positionere sig næsten hvor som helst. Det behøver ikke at være særligt omfattende, men mere om at markere og så vente på at se, hvad der sker politisk,” siger han til The Times.

Ifølge Claesson handler det i høj grad om at teste sammenholdet i Nato frem for at opnå territoriale gevinster gennem store militære operationer.

Flere mulige mål i spil

Risikovurderinger har tidligere haft fokus på Baltikum, hvor især områder tæt på den russiske grænse har været fremhævet som potentielle konfliktzoner. Samtidig indgår også andre geografiske punkter i militære analyser, herunder øer i Østersøen.

Bornholm samt estiske øer nævnes i internationale vurderinger som steder, der kan få strategisk betydning i en eventuel konflikt.

”Jeg udelukker heller ikke, at de (Rusland, red.) vil forberede en eller anden form for militær konfrontation med det mål rent faktisk at genetablere en eller anden form for geopolitisk ekspansion, der minder om det gamle russiske imperium, måske endda Sovjetunionen,” siger Michael Claesson.

Sveriges militær har ifølge ham allerede udarbejdet planer for, hvordan forskellige scenarier skal håndteres, hvis situationen skulle udvikle sig.

Ads by MGDK