En 45-årige mand skulle angiveligt have halshugget sin mor og løbet væk med hovedet efter et skænderi.
Politiet i delstaten Telangana i det sydlige Indien, har forklaret, at den mistænkte skændtes med sin 65-årige mor, da hun nægtede at give ham penge til at købe spiritus for.
Storebroderen kontaktede politiet for at anmelde den voldelige hændelse lørdag morgen. Han påstod, at han så sin bror angribe deres mor i et raserianfald og skar hovedet af, inden han løb fra hjemmet. Med sig havde han angiveligt det afskårne hovede.
Politiet ankom til stedet, og det lykkedes dem at anholde den mistænkte tæt på en tankstation. De fandt det afskårne hoved nogle buske, hvor manden havde smidt det.
Sagen er nu i politiets hænder, efter storebroderen har anmeldt sin lillebror.
Ikke den eneste sag
Det er ikke den eneste foruroligende halshugning i Indien i de seneste måneder, skriver Daily Star.
Blandt andet var der også to lignende halshugninger, hvor to forskellige mænd i separate dele af landet, skar hovedet af deres hustruer, som de mistænkte for utro. Begge mænd blev efterfølgende anholdt i sagen.