Smed 90 kilo efter hotdog-konkurrence - De grinte ikke med mig

Skrevet af Henrik R

22/03/2019
Der skulle en hotdog-konkurrence og en søster til, at Amer fik øjnene op. Han påbegyndte et vægttab, som i øjeblikket lyder på intet mindre end 90 kilo.

Mest læste i dag

Nogle mennesker har været overvægtige hele deres liv, og for nogle er det ikke noget, der har gået dem på. Sådan var det blandt andet for Amer Ismail, der pludselig fik en øjenåbner til en hotdog-konkurrence, hvor han efterfølgende tabte 90 kilo.

I midten af hans 20’ere vejede Amer 213 kilo, og selvom han gerne ville veje mindre, så var det ikke noget, som han gik og var flov over. Det blev han dog, da han tog mod en udfordring fra sine venner, hvor han skulle spise 18 hotdogs i løbet af en aften. Her fandt han nemlig ud af, at han ikke fik respekt fra dem omkring ham eller ham selv, og at folk grinte af ham og ikke med ham.

”Jeg var arrogant og stolt, så jeg sagde, at jeg godt kunne spise 18 hotdogs. Og det gjorde jeg. Folk så det og tog billeder af mig og lagde på Facebook, hvor jeg spiste de 18 hotdogs,” fortæller han til MensHealth.

Amer tænkte ikke videre over det, før han stolt fortalte sin søster om det, og hun rystede på hovedet ad ham.

”Jeg fortalte min søster om det, og hendes var var ’Hvorfor?’ Og det ramte mig. Jeg indså, at folk ikke grinede med mig men af mig,” fortæller han.

Det var det, der skulle til

Det var lige præcis det rygstød, som Amer havde brug for, og nu kunne han endelig tage sig sammen til at påbegynde og vedligeholde et vægttab. Han startede med små ændringer, hvor han undlod sodavand fra sin kost og reducerede portionerne. Det hjalp med de første 20 kilo, men det var ikke nok, og han begyndte derfor at tælle kalorier.

Han holdt sig til under 2.800 om dagen, så han kunne tabe et kilo om ugen. Han fandt hurtigt ud af, at han ikke fik særlig meget mad, hvis han spiste junkfood, og derfor begyndte han at spise mere kylling og broccoli, så han kunne få mere mad og dermed stille sulten.

De store ændringer i Amers liv betød, at han tabte hele 90 kilo, og det gav ham vitterligt et helt nyt liv med muligheder, han ikke havde før.

”Jeg kan gå 12 timer om dagen, hvor jeg før blev slået ud af bare en enkelt time. Jeg kan hoppe, altså virkelig hoppe, og så oplever jeg ofte, at jeg står og danser til musik. Jeg er overrasket over, hvor let alt pludselig føles,” fortæller han.