Snart er det slut: Populært bilmærke stopper salget af disse biler 1. januar 2024

Jesper Bengtson

39 uger siden

|

21/10/2023
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Inden længe er en æra forbi.

Dagens topnyheder

De fleste store virksomheder gør en seriøs indsats for at blive mere grønne.

Selv i en verden præget af teknologiske fremskridt og økonomisk vækst, er virksomheder nemlig begyndt at indse vigtigheden af bæredygtighed, som også er en måde at skille sig positivt ud over for forbrugerne på.

Denne grønne bølge har ført til en række forandringer, og nu er et yderst populært bilmærke røget med på bølgen.

Volkswagen har netop meddelt, at de i december i år vil sælge deres sidste nye ikke-elektriske personbil i Norge. Denne beslutning blev officielt meddelt som en markering af 75-året for Volkswagens tilstedeværelse i Norge og markerer et bemærkelsesværdigt skift i bilproducentens strategi.

Det betyder også, at det snart er slut med at sælge spritnye benzin- og dieselbiler i Norge.

Sådan skriver det norske medie E24.

"Det kan virke mærkeligt at markere milepælen ved at fjerne modelikoner fra vores portefølje, men det har været et ambitiøst og vigtigt initiativ gennem tiden", lyder det fra Ulf Tore Hekneby, der er administrerende direktør for Volkswagen-importøren Harald A. Møller AS.

Som en symbolsk afsked med fossile brændstoffer vil den sidste Volkswagen Golf blive bestilt i slutningen af året. Denne beslutning, som markerer slutningen på en æra, kommer nøjagtigt 10 år efter registreringen af den første fuldt elektriske Volkswagen på norske veje.

Volkswagen-importøren anerkender udviklingen af elbiler som en formidabel succes i Norge, og her peger han på, at flere forhold har medvirket til, at elbilerne er blevet taget god imod:

"Det skyldes nok både, at nordmændene ønsker klimavenlige løsninger, et bredt udvalg af elbiler i alle segmenter, men også politikernes villighed til at give gode incitamenter", udtaler Ulf Tore Hekneby.

I september blev den elektriske Volkswagen ID. 4 den næstmest solgte bil i Norge, hvilket understreger den stigende popularitet af elbiler i landet.