Stat erklærer undtagelsestilstand: Forfærdelig sygdom i udbrud

Skrevet af Nicolai Steinicke

10/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et udbrud af den frygtede poliovirus har resulteret i, at der er blevet erklæret undtagelsestilstand i den amerikanske stat New York.

Dagens topnyheder

I staten New York er der blevet konstateret poliovirus i 4 områder, hvilket har fået myndighederne til at reagere.

Der er gjort fund af poliovirus i prøver, der stammer fra kloakvand fra flere forskellige steder rundt i den amerikanske stat, det skriver CNBC.

Kathy Hochul, guvernøren for staten New York, har derfor set sig nødsaget til at slå alarm. Det bliver gjort, da det har vist sig, at den farlige virus kan føre til lammelser.

Faktisk mener myndighederne i New York, at det står rigtig skidt til. Som følge af, at der er gjort fund af poliovirus forskellige steder i staten, har man besluttet at erklære undtagelsestilstand.

Derudover er der også blevet udsendt en meget klar opfordring til, at man vælger at lade sig vaccinere mod polio, såfremt man ikke allerede er blevet vaccineret.

Det er en opfordring, der i særdeleshed er rettet mod folk, der enten bor eller færdes i de områder, hvor der allerede er gjort fund af virussen i kloakvandet.

"Jeg opfordrer newyorkere til ikke at løbe risikoen. Polioimmunitet er sikkert og effektivt - det vil beskytte næsten alle mod sygdommen," siger Dr. Mary Bassett, der er sundhedskommissær i New York.

I juli måned begyndte staten New York at lave vandprøver. Det skyldtes, at en person blev smittet med polio, hvilket førte til, at personen blev lam.

Den person, der i juli blev testet positiv for polio, er den første person i USA, der har været smittet med virussen i næsten et årti. Det fortæller om, hvor sjældent, det er, at folk i vestlige lande bliver smittet med den farlige virus.

I Danmark har der ikke været et tilfældet af polio siden 1976, hvis man ser bort fra et importeret tilfælde i 1983, viser tal fra Statens Serum Institut.