Stor DJ afgået ved døden: Forsøgte at redde venindes liv

Skrevet af Henrik R

06/05/2019
Den 42-årige DJ oplevede en tragisk død, da han forsøgte at redde sin veninde, der var faldet ned fra en terrasse.

Mest læste i dag

En af de mest populære DJ’s i Australien, Adam Sky, er afgået ved døden efter, at han forsøgte at hjælpe en veninde, der var faldet ned fra en privat terrasse. DJ’en der går under det borgerlige navn, Adam Neat, ville skynde sig ud til sin veninde, og det resulterede i, at han løb direkte gennem en glasdør.

Det forårsagede så alvorlige skader, at DJ’en pådrog sig et massivt blodtab, og det stod ikke i sidste ende ikke til at redde. Det fortæller det britiske medie BBC, der også får bekræftet historien på Adam Sky’s Facebook-profil.

“Det er med stor sorg, at vi kan meddele, at Adam Neat var involveret i en dødelig ulykke, da han forsøgte at hjælpe en ven, der havde pådraget sig flere brud i Bali lørdag den 4. maj 2019. Familie og venner til Adam rejser til Bali i dag for at tage hånd om sagen. Vi beder jer alle respektere familiens privatliv, mens vi alle forsøger at forholde os til det tragiske tab,” lyder det i en meddelelse fra DJ’ens Facebookside.

Foto: Adam Sky / Facebook

Arbejdede sammen med de største

Mens navnet Adam Sky måske ikke får en klokke til at ringe hos de fleste danskere, så var han et stort navn i udlandet, hvor han ifølge BBC var den tredje mest populære DJ i hele Asien.

DJ’en var på vej fremad, og han havde blandt andet arbejdet sammen med superstjerne indenfor det område. Navne som David Guetta, Fat Boy Slim og The Scissor Sisters var blandt nogle af de store navne, som DJ’en havde arbejdet sammen med inden sin død.

Adam Neat døde lørdag den 4. maj i en alder af 42 år.