Stormen Nora har kostet mand livet

Skrevet af Nicolai Busekist

117 uger siden

|

18/02/2022
Billedet er et arkivfoto, og stammer derfor ikke fra den omtalte hændelse. (Foto: Shutterstock)
Billedet er et arkivfoto, og stammer derfor ikke fra den omtalte hændelse. (Foto: Shutterstock)
Stormen Nora har kostet en mand livet. Han døde, mens han var i færd med at rydde affald op, som stormen havde slæbt med sig.

Dagens topnyheder

Stormen Nora, der i Storbritannien går under navnet Eunice, har krævet sit første offer. Det skete, da en mand blev dræbt af et træ, der væltede ned over ham.

Manden, der var i 60'erne, døde fredag morgen, mens han var i færd med at rydde affald op, som stormen havde slæbt med sig.

Det skriver Mirror, der også meddeler, at han sammen med en kollega havde fået til opgave at rydde op efter stormen, da tragedien ramte.

Det irske politiet er i færd med at undersøge hændelsen. Den britiske sundheds- og sikkerhedsstyrelse vil desuden foretage sin egen undersøgelse.

"Gardaí (irsk politi, red.) og beredskabstjenesterne deltog i en fatal hændelse i morges den 18. februar 2022 i Ballythomas-området i Co Wexford," sagde en talsmand for Gardai.

"Det lyder, at en mand i 60'erne er kommet til skade som følge af et væltet træ. Manden blev senere erklæret død på stedet."

"Liget af manden vil blive fjernet af Waterford University Hospital, hvor en obduktion vil finde sted på et senere tidspunkt."

"Health Safety Authority (HSA) er blevet underrettet og er på vej til stedet," lød det.

Stormen Nora har allerede haft flere konsekvenser i Storbritannien, hvor en rød vejradvarsel er blevet udsendt. Derudover har både tog- og flytrafik været meget hæmmet af den voldsomme storm.

Toge i hele landet er i løbet af fredagen blevet aflyst, mens adskillige flyvninger også er blevet enten forsinket eller aflyst i lufthavn i hele Storbritannien.

Ikke nok med det, så er folk flere steder i Storbritannien blevet bedt om, at de kun skal gå udenfor, hvis det er absolut nødvendigt. Ellers skal man holde sig indendøre.