Stort jordskælv har ramt Kreta: "Det kraftigste, jeg nogensinde har mærket"

Skrevet af Henrik R

27/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et jordskælv har her til formiddag ramt den populære græske ferieø Kreta. Vidner fortæller, at det er det kraftigste jordskælv, de nogensinde har mærket.

Mest læste i dag

En af danskernes absolut største ferieøer, Kreta, er blevet ramt af et stort jordskælv. Et meget kraftigt underhavs-jordskælv har rystet den populære ferieø, og det gik hårdest ud over den sydlige del af øen.

Jordskælvet blev målt på til 6.0 på richterskalaen, og ifølge øjenvidner fik det hele øen til at ryste, hvor flere huse stod og skælvede voldsomt.

Ifølge det britiske medie Daily Mail bor der omkring 10 millioner mennesker i det område, hvor jordskælvet kunne mærkes, men indtil videre er der ikke rapporteret nogle større skader.

“Det var et kraftigt jordskælv, der fik hele øen til at ryste, men heldigvis er der ikke blevet rapporteret nogle skader,” lyder det fra Stavros Arnoutakis, der er regionalguvernør på Kreta til lokalt tv.

Det britiske medie skriver også, at vidner til jordskælvet har fortalt, at flere balkoner begyndte at få sprækker, mens det stod på i de få sekunder.

Selvom der ikke er blevet rapporteret nogle skader endnu, så er skoler og offentlige bygninger lukket ned, så de kan undersøge, om der er sket skader.

Selv i Athen cirka 241 kilometer fra Kreta fortæller folk, at de mærkede lidt til jordskælvet.