Modemærket Balenciaga er kommet med en undskyldning efter, at deres nyeste reklame kampagne har fået internettet til at rase.
Lige nu læser andre
Reklame annoncen var et billede af børn som holder en bamse udklædt med ‘bondage’ udstyr og med en besked som var i en højesteret retssag omkring børnepornografi.
Det skabte selvfølgelig en kæmpe debat omkring deres jule annonce, og nu har modemærket valgt at fjerne kampagnen.
I sin oprindelige pressemeddelelse for annoncen i sidste uge sagde Balenciaga, at kampagnen “gentager kunstnerens serie Toy Story, en udforskning af, hvad folk indsamler og modtager som gaver”.
I et Instagram opslag, undskylder Balenciaga for kampagnen: “Vi kommer med vores dybeste undskyldning for enhver mulig linje som vores jule-annoncer har måtte overtræde.”
“Vores plysbjørne burde ikke have været præsenteret med børn i denne kampagne. Vi har straks fjernet kampagnen fra alle platforme.”
Men folk på de sociale medier, var ikke ligefrem imponeret over kampagnen. Det skriver Unilad.
En bruger skrev: “I mine øjne burde alle boykotte Balenciaga, jeg er fuldstændig ligeglad med undskyldningen. Det er børn vi har med at gøre.
En anden bruger skrev: “Balenciaga har måske ‘undskyldt’ men alle ved, at meningen ved kampagnen var, at den skulle være kontroversiel for, at få folks opmærksomhed. Men det er ALDRIG okay, at seksualisere børn.”
#BoycottBalenciaga trender på sociale medier, og en kommentar sagde, at det var ‘dobbeltmoralsk’ af modemærket, da de droppede Kanye West på grund af antisemitiske bemærkninger.