Sygeplejersker raser: Kæmpe coronaindsats belønnes ikke

Skrevet af Lukas Jepsen

24/03/2021
Svenske sygeplejersker er rasende, efter at deres langvarige hårde arbejde og indsats mod corona, ikke er blevet belønnet.

Dagens topnyheder

”Det føles som en endnu større hån, end det tidligere har gjort,” – sådan siger Ida Lindbäck, der er sygeplejerske på infektionsklinikken på Norrland Universitetshospital ifølge Newsner.

 

Hun, og mange andre sygeplejersker, er langt fra tilfredse med, at deres ekstra indsats under coronapandemien ikke er blevet belønnet tilstrækkeligt.

Sygeplejerskerne havde håbet at de mange ekstra timer, og den konstante risiko de tog ved at arbejde ved frontlinjen i kampen mod corona, ville resultere i en belønning, men i stedet for en økonomisk kompensation, har sygeplejerskerne modtaget tre ekstra fridage.

”Du er nødt til at spørge dig selv, om det er værd at bo og arbejde for regionen Västerbotten, når de har sådan en elendig personalepolitik. De værdsætter ikke den viden eller kompetence, som vi medarbejdere faktisk har her på infektionsklinikken,” – fortæller Ida Lindbäck til SVT.

For Ida og hendes kolleger, handler den manglende bonus også om, at sygeplejerskerne føler sig oversete, da der i lange perioder bliver trukket tunge veksler på relativt få ansatte, som presses yderligere, når kolleger går ned med corona, eller måske endda stress.

Derudover kan de tre ekstra feriedage heller ikke bruges til særligt meget, da Ida Lindbäck fortæller, at rigtig mange medlemmer af den svenske lægeforening i forvejen har rigtig mange feriedage i banken.

 

"Selvfølgelig er vi trætte og har brug for bedring, men tre feriedage er en joke. Ifølge den svenske lægeforening har vi medlemmer over 50.000 feriedage, som vi ikke har kunnet tage ud, og nu er der flere feriedage, der bare er stablet op,"