Aliia Roze, som i dag er 37 og bor i USA, blev født ind i Sovjetunionen mindre end ét årti inden, at landet gik i opløsning.
Hendes far var en højtstående general i den sovjetiske hær, og der var derfor ingen tvivl om, at Aliia skulle følge i hans fodspor og gøre karriere i militæret.
Hendes spinkle og feminine ydre gjorde dog, at hun ikke blev soldat, men derimod startede i træning som spion, hvor hun ifølge Ladbible efter eget udsagn blev trænet af de samme folk, som har trænet Vladimir Putin, dengang han arbejde for den sovjetiske efterretningstjeneste (KGB).

Foto: Instagram
Den smukke spion blev således allerede udsendt som russisk spion som 18-årig i forbindelse med krigen mod Tjetjenien, hvor hun efter eget udsagn "var vidne til rædslerne under krigen i Tjetjenien."
"Hvad jeg var vidne til og de oplevelserne, som jeg gennemgik, efterlod mig i stykker, men jeg lovede mig selv hver dag, at jeg ville gøre noget for at råbe op og hjælpe andre, som er fanget i farlige situationer," har hun desuden udtalt om hendes oplevelser i et opslag på Instagram, hvor hun blandt andet har udtalt, at hun hendes hjerte er "knust" over situationen i Ukraine.
Den tidligere spion har derfor valgt at fortælle sin historie om sin karriere som russisk spion og om de feje kneb, som hun lærte under sin uddannelse.

Foto: Instagram
Hun har blandt andet forklaret, at hun allerede som 18-årig lærte, hvordan hun skulle bruge sit smukke ydre til at forføre for eksempel kriminelle for at lokke informationer ud af dem.

Foto: Instagram
Ét eksempel på det var, da hun forførte lederen af en russisk kriminel smuglerbande, som endte med først at få hende banket halvt ihjel, og som hun derefter forelskede sig i og flygtede fra politiet sammen med i over ét år.
Siden har Aliia været gift og fået barn med en russisk oligark, som døde i fængslet nogle år efter fødslen.
Siden flyttede hun først til Schweiz, så til London, og i dag bor hun i USA.
Efter mange års terapiforløb arbejder hun i dag blandt andet med at holde foredrag og fortælle om sit liv.
"Efter at have gennemgået årevis af terapi for at håndtere traumaerne, jeg har fået af at arbejde som russisk spion, ønsker jeg at bruge min stemme til at promovere fred. Verden har brug for fred. Vi burde alle elske hinanden," har hun således skrevet på Instagram (@aliiaroza), hvor hun har mere end én million følgere.
Her han hun desuden understreget, at de russiske borgere ikke ønsker krigen i Ukraine, og at den bør stoppes.