Tina fik ikke sine penge tilbage fra Telenor - hendes klage er den bedste nogensinde

Skrevet af Henrik R

08/10/2021
Privatfoto
Privatfoto
Tina tog en særlig metode i brug, da hun skulle kontakte sit teleselskab for at få penge retur.

Mest læste i dag

Norske Tina Moen Færøvik skiftede mobiloperatør - fra sit elskede Telenor til Hello!

Men da hun bad om en refundering af pengene fra en måneds regning, som hun ikke skulle betale,  så skete der ikke noget. Hun fik ikke sine penge tilbage.

Så tog hun kontakt til Telenors kundeservice på Facebook - i digtform!

Nedenfor er korrespondancen mellem de to - frit oversat fra norsk. 

Kære Telenor Norge

Telenor, du var min trofaste ven
Siden ungdomstiden vi lærte hinanden at kende
Det startede med en Sony Ericsson mobil
Den var stor, men jeg tog den med på mange mil

Selvom jeg mange nye mobiler fik
Så elskede jeg dig, Telenor, hvert øjeblik
Men så, i 2015, du tog dig betalt
For BankID Mobil, noget virkede helt galt

Men jeg tilgav dig, for jeg elskede dig mest
Så jeg tænkte, at her skal jeg ikke gøre protest
Men pludselig tog du dig betalt for sms til femcifret nummer
Og pengene fløj ud af kontoen i store summer

Jeg valgte så, desværre, at sige farvel
4. marts tog Hello! mod mig med et spræl
Jeg tænkte at jeg senere kunne komme tilbage
Telenor var et selskab jeg ikke kunne smage

Men mod alle odds blev jeg skuffet og ked
Du ville ikke refundere for marts måned til mig
Hvordan kunne det ske, Telenor min ven
Jeg ved ikke om jeg kan få troen på dig igen

Jeg er fordelskunde, det kan du se
Bredbånd er noget jeg er vældig fornøjet med
Vær nu sød, Telenor, min ven
Vurder refusionen på ny igen

Selvom jeg i dag føler det er snyd
Så kan vi måske mødes på ny?
Jeg håber virkelig at du kan møde mig her
Så skal du se at det er det hele værd

Hilsen en ellers tilfreds kunde :)

Telenor tog spøgen til sig og svarede kreativt tilbage.

Da vi så dig blev vi mildt sagt imponeret
Og en lille smule frustreret
Et digt lang som en mil
Vi må jo svare i samme stil

At vi har forandret os er ikke til at benægte
Men vi føler at det vi to har er ægte
Vores kærlighed til dig er rigtig stor
Vi vil ikke bytte dig ud med noget på denne jord

Vi håber du tager det tilbage som er gjort
Men regningen for marts er nu taget bort
Du har altid været vores trofaste ven
Vi håber inderligt at vi en dag ses igen

Detaljerne i sagen kan vi ikke tage på væggen
Skriver vi noget forkert har vi jokket i spinaten
Vi vil gerne tage det privat
Så vi med hjælpen kan gå grassat

Log dig ind på computeren din
Så sender vi dig linket stor og fin
Send os en melding med et smil
Så løser vi sagen med din mobil

Det er næsten så vi må fælde en tår
Når du siger at bredbåndet består
Vi håber du er glad for det
Ellers hjælper vi som en fe

Vi må hellere runde af hurtigt
At finde ord der rimer kræver oversigt
Vi håber at høre fra dig ganske snart
At vi bekymrer os er forhåbentligt ganske klart

Kærlig hilsen Telenor/Miriam
  Det glædede selvfølgelig Tina, som svarede igen.

Kære Telenor, nu blev jeg rigtig glad
Tak for at du svarer mig ad
Dine betænksomme ord rører mit hjerte
Du har fjernet både min skuffelse og smerte

Jeg bliver nok hos Hello!, min kære ven
Men udelukker ikke at bytte til dig igen
Vi må se hvad fremtiden kan bringe
Nu er det med Hello! jeg vil ringe

Et bredbånd må en kvinde have
Og det leverer Telenor så fint
Jeg er åbenbart glad for det
Så det vil jeg beholde om jeg må be?

Det stemmer at faktura er betalt
Og manglende refusion er lidt for galt
Så jeg takker for linket, kære ven
I det private jeg vil tage kontakt igen

Ordene stopper op - jeg er digter-debutant
Hvis jeg fortsætter med at skrive blir det ik’ elegant
Når det er sagt, så vær sød, jok ikke i spinaten
Jeg lover dette blir min sidste besked på væggen

Men så kom Tinas nye operatørselskab Hello! på banen:

Kære Tina

Vi er så glade for at du valgte os
Da du først bestemte dig for at kaste los
Vi forstår dit valg om at forlade din kære
Det på hvem som helst vil tære

Telenor og Hello! er gode venner
Vi har også Telenor-dækningen, som du kender
Derfor håber vi at vore nye romance
Gør at du med os fortsat vil danse

Vi er så glade for at du lagde mærke til vores spræl
Så har vi givet det rigtige billede af os selv
Med glimt i øjet og lækkerhed
Skal vi fortsætte med at behandle dig som en berømthed

Når det gælder dialog via digt
Har vi ganske simpelt nået vores endeligt
Miriam hos Telenor er hård til at rime
Og dette lille digt tog mig næsten en time

Men det er sådanne sjove stunder vi lykkeligt kan bade
Når kunder tager sig tid til at gøre os glade
Ved at bringe latter og smil til både os og Telenor
Vi giver dig stående applaus i kor

Nyforelsket hilsen fra Hello!/Heidi

Og så måtte Telenor jo svare igen.

Kære Hello!

Selvsagt er vi venner
Men den selvsamme kunde vi kender
En kunde som Tina er jo så god
Det er klart vi kan dele hende mellem os to

Digt som dette er nemmere end du tror
Det er ganske enkelt, kærligheden gror
Jeg ved ikke hvor langt jeg bør gå
Men hvis bare min gamle norsklærer mig nu så

Romancer med mobilen kender vi alle til
Mobilen stiller jo op når man aller helst vil
Med go’ dækning går det hele godt
Så behøver man ikke læse det med småt

Vi hylder dig, Tina, for dit utrolige mod
Dine digte gik lige i vores hjerterod
At Hello tager det så pænt
Det havde ikke alle fortjent

Med dette ønsker vi alle en dejlig dag
Jeg må ærlig sige, at vi alle går godt i lag
Weekenden står for døren og vi glæder os kun
Så kan vi alle puste ud en stund

Hilsen Telenor/Miriam