Tina forstod ikke hvorfor bussen stod stille, men chaufførens svar ramte hende lige i hjertet

Skrevet af Henrik R

22/07/2021
Foto: Privat
Foto: Privat
Tina havde svært ved at forstå, hvorfor bussen blev ved med at holde stille, efter at chaufføren havde sat en ung kvinde af. Kort efter blev hun rørt.

Dagens topnyheder

En ukendt buschauffør bliver hyldet på de sociale medier, efter at 19 -årige Tina Shna Kamal valgte at lægge et opslag om ham på facebook.

Den unge, svenske pige fra Gøteborg var på vej hjem i bussen lørdag aften ved 23-tiden, da chaufføren nærmest parkerede bussen foran et stoppested.

Tina blev en smule utålmodig, men forstod sidenhen, hvorfor han handlede, som han gjorde. Hun skrev derfor følgende beretning på facebook som tak:

"Jeg sad alene i bussen, efter at en kvinde og en gruppe mænd steg af. Buschaufføren holdt ved stoppestedet i et godt stykke tid, hvilket fik mig til at spørge ham, hvorfor vi ikke kørte videre. Han svarede, at han ville holde øje med den unge kvinde, der lige var stået af. Som sagt så gjort. Han holdt øje med hende hele vejen, til hun kom hjem til sin opgang og gruppen af mistænksomme mænd gik et andet sted hen." 

"Han forsikrede mig, at han heller ikke ville slippe mig af syne, før jeg var så tæt på min opgang som muligt, så der ikke skete mig noget. Sødere menneske findes der bare ikke! Tak, søde chauffør på 753, for at du tager dig af andre," slutter opslaget. 

Hun kalder hverdagshelten for "den sødeste buschauffør i hele verden" og takker ham for at være en slags far eller vogter i et område, hvor der ellers kan være utrygt at gå om aftenen og natten.