Tragisk: 2-årig dreng sønderrevet af leopard i dyrepark

Skrevet af Henrik R

06/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En far oplevede at se sin blot 2-årig søn blive flået af en leopard, da han havde ham med på arbejde i Kruger National Park. Leoparden blev efterfølgende skudt.

Dagens topnyheder

En sørgelig tragedie har udspillet sig i en dyrepark, hvor en ansat mistede sin 2-årige søn. En leopard kom lidt for tæt på den lille dreng, og så gik den pludselig til angreb.

Det betød, at den 2-årige kom så slemt til at skade, at han blev erklæret død af lægerne ved ankomst på Shongwe Hospitalet i Sydafrika, hvor familiemedlemmer havde skyndt sig hen. Det bekræfter Kruger National Park i en officiel udmelding dagen derpå.

“KNP kan bekræfte, at en leopard har dræbt en ansats søn forrige nat. Drengen var kun 30 måneder gammel. Hændelsen fandt sted klokken 20:00, og drengen blev erklæret død ved ankomst på Shongwe Hospital, efter at familiemedlemmer, havde kørt ham,” lyder det ifølge Citizen.co.za.

Det er en risiko, som vi lever med på daglig basis

Det meldes ikke ud i artiklen, hvordan det lykkedes leoparden at komme helt tæt på den 2-årige dreng, men Kruger National Park, er en kæmpe safaripark i Sydafrika, hvor der ofte bliver arrangeret ture.

Her interagerer dyrene ofte med både turister og ansatte, men det er yderst sjældent, at de går til angreb på mennesker.

Fundisile Mketeni der er administrerende direktør for Sydafrikas Nationale Parker, begræder tabet af den lille dreng, men fortæller, at det er en del af den risiko, der er ved at besøge parken.

“Det er aldrig let at miste ens kære, især ikke under sådanne tragiske omstændigheder. Det er dog risikoen vi lever med på daglig basis, da vi hjælper med at bevare vores arter til gavn for alle. Må den unge dreng hvile i evig fred,” lyder det fra direktøren ifølge det sydafrikanske medie, mens han prøver at forklare, hvordan det kunne gå til.

“Ændringen i den naturlige adfærd, kan føre til uheldige ulykker som dette. Det er en uheldig risiko, som de ansatte lever med, når de arbejder og bor i dette miljø. I nogle parker interagerer rovdyr meget med mennesker, og det kan resulterer i, at arter som leoparder bliver habituerede til mennesker, og mister deres frygt,” fortæller han.

Ansatte i parken valgte efterfølgende at spore sig frem til leoparden og skød den.

Hvis du synes Kruger National Park lyder bekendt, så skyldes det højst sandsynligt, at svindel-sigtede Britta Nielsen boede lige op ad parken, inden hun blev anholdt og fragtet tilbage til Danmark.