Tragisk sag: 11-årig pige tvunget til kejsersnit

Skrevet af Henrik R

07/03/2019
En sag har rystet store dele af Argentina, hvor en 11-årige pige ikke kunne få en abort og i stedet måtte give en alt for tidlig fødsel via kejsersnit.

Dagens topnyheder

Der er i disse dage store protester i den argentinske hovedstad Buenos Aires, efter at en 11-årig pige blev tvunget ud i en alt for tidlig fødsel via et kejsersnit. Det fortæller det anerkendte amerikanske medie, Huffington Post.

Ifølge de lokale argentinske medier blev den 11-årige pige gravid, efter at hendes bedstemors 65-årige kæreste havde voldtaget hende. Da pigen var 19 uger henne, valgte hun at besøge et offentligt hospital i byen Tucuman, der ligger i den nordvestlige del af Argentina. Her ville hun gerne have en abort, men det kunne hun ikke få med det samme.

I Argentina er der strenge regler for abort, og det kræver, at moren enten er udsat for helbredsmæssige risici, eller at graviditeten er sket i forbindelse med en voldtægt. De lokale myndigheder tog knap fem uger om at komme frem til en beslutning, og da de endelig godkendte den, var der ingen læger der ville udføre aborten grundet samvittighedsmæssige årsager.

Måtte give fødsel i stedet

Den 11-årige pige var nu 23 uger henne i sin graviditet, og i stedet for at foretage en abort, mente lægerne, at det ville være mere sikkert, hvis de gennemførte fødslen. Det blev derfor gjort via et kejsersnit.

”Det er et modbydeligt magtmisbrug af de lokale sundhedsmyndigheder, der satte en 11-årig piges helbred og liv på spil, og tvang hende til at fortsætte sin graviditet mod hendes ønsker,” fortæller Margareth Wurth, der er seniorforsker i børns rettigheder hos HumanRights Watch ifølge Huffington Post.

Sagen med den 11-årige pige har i den grad været brænde på bålet for de mange rettighedskæmpere i Argentina, da den blot kommer seks måneder efter, at et snævert flertal nedstemte muligheden for, at kvinder kan ansøge om at få foretaget en abort indenfor de første 14 uger af graviditeten.