Tragisk ulykke: 15-årig pige mister livet - Tabte sin telefon i badekaret

Henrik Rothenbücher

250 uger siden

|

14/02/2020
Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ung 15-årig pige har mistet sit liv, efter at hun tabte sin telefon ned i badekarret. Årsagen var, at den unge pige var i færd med at lade sin telefon op.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er desværre ikke første gang, og formentlig heller ikke sidste gang, at der sker et dødsfald i forbindelse med et karbad.

Denne gang er der tale om en blot 15-årig fransk pige ved navn Tiffenn, der i søndags blev hastet til et hospital i den franske by Marseilles. Lægerne forsøgte at redde den unge pige, men det lykkedes desværre ikke.

Ifølge det franske medie France Bleu, gik Tiffenn i bad, mens hun havde sin telefon med sig. Denne telefon var i færd med at blive ladet op via en stikkontakt i væggen.

Desværre for den unge pige tabte hun telefonen ned i vandet, så hun fik et elektrisk stød, der endte med at tage livet af hende.

“Jeg har tre børn. Det er en krig hver dag at fortælle dem, at de ikke skal tage deres telefon med på badeværelset,” fortæller den afdøde piges far, Serge, til den franske tv-kanal BFM TV.

Han fortæller også, hvordan de fandt deres datter i badekaret.

“Vi ringede til hende, og der kom ikke noget svar. Vi sparkede døren ind til badeværelset. Tiffenn lå ned sammen med telefonen i vandet, og vi kunne se, at hendes oplader var sat i en stikkontakt på badeværelset,” fortæller faren.

Benyt ikke de uoriginale opladere

Iføgle faren benyttede Tiffenn sig af en uoriginal oplader, og det skal man passe på med. Der er nemlig langt større sandsynlighed for, at de kan kortslutte, hvilket vil resultere i, at der løber langt flere volt gennem ledningen.

Havde Tiffenn benyttet sig af en original oplader, var det højst sandsynligt ikke sket. Derfor appellerer faren Serge også til, at prisen skal sænkes på de originale opladere.

Sidst men ikke mindst, så advarer han folk om at benytte deres telefon i badet, mens de er sat til strøm.