Tragisk ulykke: 22-årig fundet død i sin bil juleaften

Skrevet af Emil Martesen

28/12/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En tragisk ulykke har fundet sted i kølvandet på den usete snestorm, der hærger i USA.

Dagens topnyheder

Stormen, der vil gå over i historien, som den mest ødelæggende af sin slags, hærger fortsat i USA og har i skrivende stund dræbt omtrent 60 personer. 

Og mens redningsmandskab tager kampen op for at nå de strandede beboere i de hårdest ramte byer Buffalo og New York, så begynder USA at forberede sig på forårstemperaturer, der venter lige om hjørnet og kan give lokale oversvømmelser. 

Men selvom de kæmper heroisk, så var det ikke muligt for dem, at nå frem til 22-årige Anndel Nicole Taylor. 

Det fortæller familien, der sidst hørte fra hende, da hun var fanget i sin bil i sneen fredag. 

Og efter hun forgæves havde forsøgt at ringe efter hjælp fra myndighederne, besluttede hun sig for at sove i bilen: 

“Det var det sidste, vi hørte fra hende”, afslører hendes søster Shawnequa Renee Brown til den amerikanske avis The New York Times. 

Og selvom hun langt fra er den eneste der er død, så gør det ikke ulykken mindre tragisk. 

Nogle af de døde er sågar også blevet fundet i snebanker udenfor, mens andre er døde hjertestop, mens de har skovlet sne. 

Og nu ændrer vejret karakter. 

For selvom vintervejret for alvor har fået sit tag over USA, så melder vejrudsigten nu om hurtigt stigende temperaturer og regn, der kan omdanne snestormen til oversvømmelser. 

Og det falder på et tørt sted, at sneen stopper. I Buffalo er der nemlig faldet 132 centimeter sne på fire dage, hvorfor Anndel Nicole Taylor på tragisk vis var sneet inde og blev fundet død i sin bil juleaften.