Tre-årig pige kaldte på sin far, mens hun blev voldtaget på et toilet på McDonalds

Skrevet af Jakob A. Overgaard

03/03/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kun tre-årige pige blev lokket ud på et toilet af en fremmed mand, der herefter voldtog hende.

Dagens topnyheder

Den modbydelige forbrydelse skete på en McDonalds-restaurant i Chicago, USA. Detaljerne om forbrydelsen blev offentliggjort efter retssagen mod den mistænke Christopher Puentes i sidste uge. 

Den lille pige var på restaurant sammen med sin far og sin bror. Desværre havde pigens bror et lille uheld under middagen, og da faren efterfølgende tog broren med på mændenes toilet, blev den lille pige bedt om at vente udenfor toilettet. 

Mens pigens far havde travlt med at rydde op efter drengens uheld, blev den lille pige lokket med ind på et andet toilet af Puentes. 

På toilettet tog Puentes den lille piges bukser og undertøj af og overfaldt hende herefter seksuelt. Imens pigen blev seksuelt krænket, prøvede hun at kalde på sin far. Men Christopher Puentes havde ikke store problemer med at holde sin hånd over pigens mund og forsøge at kvæle hendes skrig.

Alligevel havde pigens far hørt bønnen om hjælp, og han forsøgte at bryde døren ned. Da han ikke kunne det, hævede han sig op over toiletbåsen og kiggede ned. Han forsøgte angiveligt at trække pigen væk fra Puentes, hvorefter Puentes flygtede fra stedet. 

Senere på ugen blev gerningsmanden så arresteret efter et skænderi i en butik. Politiet genkendte ham fra den overvågningsvideo, de havde set fra McDonalds og kunne derfor tage ham med på stationen. 

Under retssagen fortalte Puentes, at han havde taget pigens tøj af, men at han ikke havde krænket hende seksuelt. Han vidste dog godt, at det han havde gjort var forkert, og derfor flygtede han fra stedet.

Puentes er blevet tiltalt for seksuelt overgreb. Han er tidligere dømt for indbrud, tyveri og overfald. Dommen ventes at falde den 10. marts, hvor det næste retsmøde finder sted.