Tre turister er forsvundet: Politiet frigiver nu uhyggelige informationer i sagen

Skrevet af Mathias Busekist

1 uge siden

|

04/05/2024
Foto: Instagram
Politiet har delt en række skræmmende detaljer.

Dagens topnyheder

Brødrene Jake og Callum Robinson har sammen med deres ven, den amerikanske turist Jack Carter Rhoad, været meldt savnet siden den 27. sidste måned.

Trioen skulle ellers bare nyde tilværelsen i Punta San Jose nær storbyen Ensenada i Mexico, men desværre nåede de aldrig frem til deres feriedestination.

Det oplyser brødrenes mor, Debra Robinson, som nu har breaket den triste nyhed på de sociale medier.

Politiet i Mexico faldt over Debras opslag og meddelte straks, at de dedikere deres ressourcer til at finde de tre mænd.

Desværre kan de være kommet for sent i gang med efterforskningen, skriver UniLAD.

Pressemeddelelsen, som de har udsendt, vidner nemlig om, at man har mistet "meget vigtig tid" fra mændene sidst blev set, til eftersøgningen begyndte.

De kan dog i samme ombæring bekræfte at have anholdt tre personer i forbindelse med sagen.

En af de anholdte er blevet identificeret som en 23-årig kvinde fra Mexico samt to mænd, som ligeledes er fra Mexico.

"Et hold efterforskere er på det sted, hvor turisterne sidst blev set, hvor der blev fundet telte og andre beviser, som kan knyttes til de tre personer, vi efterforsker.

"Der er mange vigtige oplysninger, som vi ikke kan offentliggøre."

De er blandt andet blevet anholdt i kølvandet på en række skælsættende fund.

Først og fremmest har man fundet tre lig som endnu ikke er blevet identificeret i en by i nærheden af, hvor de tre turister forsvandt.

Og de tre anholdte kan måske have haft en finger i spillet, hvis det viser sig at være de tre forsvundne mænd.

Politiet kan nemlig bekræfte at have fundet en telefon, som tilhører en af brødrene, hos den kvinde, som nu er blevet anholdt.

Politiet var i stand til at bruge telefonens GPS til at finde den mistænkte, som angiveligt også var i besiddelse af stoffer.

Derudover fandt man en bil, der var blevet sat i flammer. En bil som de altså har kunnet kæde sammen med de tre turister.

Yderligere meldinger fra lokale medier beretter også om store mængder blod i det område, hvor turisterne havde sat deres telte op.