Mikkel Petersen
Flere store ændringer kan være på vej i Grønland efter den nye aftale med USA.
Fredag aften blev Danmark, Grønland og USA enige om en ny aftale om sikkerheden i Arktis.
Og står det til den amerikanske præsident Donald Trump, kan aftalen få stor betydning for USA’s fremtidige rolle i Grønland.
Trump har selv beskrevet aftalen som en løsning, der giver USA “permanent kontrol over sikkerheden” og samtidig imødekommer amerikanernes bekymringer.
Men hvad betyder det egentlig i praksis?
Det har TV 2 spurgt to eksperter om.
Og selv om mange detaljer fortsat er uklare, peger de på, at amerikanerne kan få en markant større militær tilstedeværelse i Grønland.
Flere baser kan være på vej
USA har allerede Pituffik Space Base, tidligere kendt som Thulebasen, i det nordvestlige Grønland.
Under Den Kolde Krig var den amerikanske tilstedeværelse dog langt større.
På sit højeste havde USA 17 aktive baser og mere end 25.000 soldater udstationeret i Grønland.
Så omfattende en tilstedeværelse forventer lektor Marc Jacobsen fra Institut for Strategi og Krigsstudier ikke denne gang.
Teknologien har udviklet sig markant, og mange af de samme militære opgaver kan i dag løses med færre mennesker.
Alligevel forventer både han og Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiet, at flere militære anlæg kan komme i spil.
Ifølge Rahbek-Clemmensen virker amerikanerne interesserede i nogle få yderligere baser og anlæg, gerne steder, hvor infrastrukturen allerede eksisterer.
Det skriver TV2.
Eksperter peger på flere områder
Et af de områder, eksperterne fremhæver, er det sydlige Grønland.
Her nævnes blandt andet Narsarsuaq, hvor der allerede findes en lufthavn og gode muligheder for, at skibe kan lægge til.
Placeringen er samtidig interessant på grund af det såkaldte GIUK Gap, havområdet mellem Grønland, Island og Storbritannien. Området har stor strategisk betydning, blandt andet når det gælder overvågning af ubåde.
Også Kangerlussuaq i den vestlige del af Grønland bliver nævnt som en mulighed.
Her findes allerede en international lufthavn, og vejrforholdene gør, at fly kan lande under forhold, hvor det kan være vanskeligere andre steder i Grønland.
Østgrønland kan også komme i spil
Eksperterne udelukker heller ikke en større amerikansk tilstedeværelse i den østlige del af Grønland.
Marc Jacobsen peger blandt andet på tidligere amerikanske udmeldinger om et ønske om en mere permanent tilstedeværelse og et tættere samarbejde mellem specialstyrker.
Det kan ifølge ham gøre områder i nærheden af den danske Siriuspatrulje interessante.
Jon Rahbek-Clemmensen nævner desuden Tasiilaq som en mulighed.
Placeringen kan være attraktiv i forhold til patruljering af GIUK Gap, men manglende infrastruktur vil gøre løsningen dyrere.
Præcis hvordan den øgede amerikanske tilstedeværelse kommer til at se ud, er dermed fortsat uklart.
Den nye aftale mellem Danmark, Grønland og USA forventes underskrevet tirsdag.
Først derefter kan der komme større klarhed over, hvad Trumps beskrivelse af “permanent kontrol” konkret kommer til at indebære.
